Panikforstyrrelse er en angstlidelse, der involverer vedvarende og uventede panikanfald. Disse angreb forekommer pludselig og medfører følelser af frygt, angst, nervøsitet og frygt. De følelsesmæssige symptomer på panikanfald opleves typisk sammen med somatiske fornemmelser, såsom accelereret puls, brystsmerter, lyshårhed, rysten, rysten, kvalme og følelsesløshed eller prikken.
Panikforstyrrelser, der bliver gravide, kan føle sig bekymrede over, hvordan graviditet vil påvirke deres symptomer og omvendt. Forskningsundersøgelser er blevet blandet, og nogle finder ud af, at panikanfald og angst øges under graviditeten. Mens andre undersøgelser antyder, at gravide rapporterer en reduktion i panik- og angstsymptomer. </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s>
Det er ikke muligt at afgøre, om dine panikanfald og andre angstrelaterede symptomer vil blive forværret under graviditeten. Der er dog nogle trin, du kan tage for at hjælpe med at klare dine symptomer under graviditet og derefter.
Tips til håndtering af panikanfald under graviditet
Hvis du er bekymret for graviditet og panikangst, kan disse tip til, hvordan du håndterer panikanfald, mens du er gravid, hjælpe dig.
Hvis du eller en elsket kæmper med panikanfald, skal du kontakte den nationale hjælpelinje for stofmisbrug og mental sundhed (SAMHSA) på 1-800-662-4357 for information om support- og behandlingsfaciliteter i dit område.
For flere ressourcer til mental sundhed, se vores nationale hjælpelinjedatabase.
Kontakt først din læge
Når det kommer til graviditet, ser det ud til, at alle har sine egne personlige anekdoter og standhaftige meninger. For eksempel kan du have en søster, der deler sine graviditetsoplevelser og rådgiver dig om, hvilke fødevarer du skal undgå, eller måske har du en tante, der kan lide at fortælle dig gamle kones fortællinger og graviditetsmyter. Uanset hvilket råd du modtager fra andre, skal du altid konsultere din læge først.
Fortæl din læge, hvilke bekymringer du har om din panikforstyrrelse under graviditeten. Din læge vil være i stand til at hjælpe dig med at finde ud af fakta fra fiktion. Hun vil også være der for grundigt at diskutere behandlingsmuligheder, mens hun er gravid, herunder potentielle risici og fordele ved medicin til paniklidelse.
Arbejd med en terapeut
Psykoterapi kan hjælpe dig med at få bedre greb om dine panikanfald, mens du er gravid. Din første terapisession involverer at tale om dine symptomer, medicinsk historie og aktuelle livsstressorer. Gennem terapiprocessen får du en bedre forståelse af dine symptomer og udvikler måder at klare din tilstand på.
Din terapeut kan også bruge psyko-uddannelse til at hjælpe dig med at forstå dine symptomer. Den viden og support, der ydes gennem terapi, kan hjælpe med at reducere frygt i forbindelse med dine symptomer og give en følelse af kontrol over dine panikanfald under graviditeten.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest almindelige former for psykoterapi. CBT stræber efter at skifte negative tanker og adfærd mod sundere opfattelser og handlinger.
For eksempel kan du opleve angstfremkaldende tanker, såsom "Vil min angst påvirke min graviditet?" eller "Forstyrrer det babyen, når jeg får et panikanfald?" Sådanne tanker kan bidrage til øgede følelser af frygt, angst og panik. Gennem CBT kan du lære at identificere og ændre disse typer tankemønstre til mere positive og mindre angstfremkaldende.
Afslapningsteknikker læres også ofte gennem CBT-processen. Den stress, der mærkes i hele kroppen på grund af angst og panik, kan mindskes ved hjælp af afslapningsøvelser. Disse teknikker hjælper dig med at lære, hvordan du føler dig roligere, selv når du står over for angst. Nogle populære afslapningsteknikker inkluderer guidet visualisering, dyb vejrtrækningsteknikker og progressiv muskelafslapning (PMR).
Brug ekstra tid på selvpleje
Graviditet er en særlig tid i en kvindes liv, hvor hun ofte er mere bekymret over hendes fysiske helbred og velvære. At lægge lidt ekstra tid til side for at tage sig af dig selv kan hjælpe med at lindre noget af din stress og angst.
Selvplejepraksis inkluderer alle aktiviteter, du kan gøre for at forbedre dit helbred og din generelle velvære. For eksempel kan dine selvplejeaktiviteter omfatte en eller anden form for motion, øve stresshåndteringsevner og få nok hvile.
Kontakt din læge for at diskutere, hvilke aktiviteter der er sikre at deltage i under graviditeten.
Hold et supportsystem
At have kære at henvende sig til kan hjælpe dig med at klare din frygt og usikkerhed om panik, angst og graviditet. Lad betroede venner og familiemedlemmer vide om dine bekymringer, og bed dem om at være tilgængelige, hvis du har nogen form for nødsituation. Du behøver muligvis ikke at ringe til nogen for at få hjælp, men det kan hjælpe med at reducere din angst bare ved at vide, at dine kære er der for dig, hvis du har brug for dem.
Har en postpartum-plan
Du har måske hørt om postpartum depression, et udtryk, der bruges til at beskrive, når kvinder oplever depression symptomer, såsom følelser af håbløshed og værdiløshed, efter fødslen af sit barn. Tilsvarende er kvinder diagnosticeret med en angstlidelse i fare for øget angst efter fødslen. Følelser af nervøsitet, frygt og isolation er almindelige for nybagte mødre.
Heldigvis kan øget angst og panikrelaterede symptomer forhindres med noget præparat. Selvom postpartum typisk er en travl tid for de fleste kvinder, er det vigtigt, at du følger op med din læge og / eller terapeut om din panikforstyrrelse. Fortsæt med at arbejde på dine behandlingsplanmål, såsom at håndtere angst, klare panikanfald og håndtere ensomhed. At have en postpartum-plan kan hjælpe dig med at opretholde fremskridt på din vej mod bedring.