Panikanfald er det mest almindelige symptom forbundet med diagnosen panikangst. De kan dog forekomme med en række angst- og stemningsforstyrrelser samt andre medicinske tilstande. Panikanfald kan også ske som reaktion på specifikke begivenheder eller stressende situationer.
Oversigt
Et panikanfald kan beskrives som en intens følelse af frygt eller ekstrem nervøsitet, der bremses pludseligt. Typisk forekommer disse følelser af terror og frygt uden advarsel og er uforholdsmæssige for enhver faktisk trussel eller fare.
Panikanfald varer ofte i en kort varighed. Imidlertid kan virkningerne af et panikanfald dvæle i flere timer efter det første angreb.
Panikanfald involverer en kombination af følelsesmæssige, kognitive og fysiske symptomer. For eksempel når en person får panikanfald, kan en person føle sig flov eller fortvivlet over sine symptomer. En række somatiske symptomer kan forekomme, herunder svedtendens, rysten og brystsmerter.
Personen frygter måske, at de mister kontrollen over deres krop eller sind. Samlet set kan disse symptomer føre til følelser af terror, der får personen til at flygte fra sin situation.
Diagnosticering af panikanfald
Det Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave (DSM-5) viser et sæt forskellige kriterier for panikanfald. Ifølge DSM involverer et panikanfald en pludselig frygt ledsaget af fire eller flere af følgende symptomer.
Panikanfalds symptomer
- Brystsmerter
- Kuldegysninger eller hedeture
- Derealisering eller depersonalisering
- Overdreven sveden
- Frygt for at dø
- Frygt for at miste kontrol eller blive skør
- Følelse af svimmelhed, ustabil, lyshårig eller svag
- Følelse af kvælning
- Følelser af følelsesløshed eller prikkende fornemmelser
- Hjertebank eller accelereret puls
- Kvalme eller mavesmerter
- Stakåndet
- Rystende eller rysten
Din læge vil også udelukke muligheden for separate medicinske tilstande eller relaterede og samtidig forekommende tilstande.
Angstlidelser er blandt de mest almindelige psykiske lidelser og påvirker kvinder med omkring det dobbelte af antallet af mænd. På grund af dette anbefaler eksperter, at kvinder og piger over 13 år rutinemæssigt screenes for angst. Panikanfald og angst kan blive værre over tid, så tidligere indgreb er vigtige for at forbedre sundhed og velvære.
Er alle panikanfald ens?
Ikke alle panikanfald opleves på samme måde. Følgende beskriver en måde, hvorpå panikangreb kategoriseres:
- Forventede (cued) panikanfald: Disse angreb opstår, når en person udsættes for eller forventer en bestemt udløser. For eksempel kan en person med højdeskrækkelse få et panikanfald, når han er inde i en høj bygning.
- Situationsberegnet disponeret panikanfald: Disse angreb svarer til panikangreb, men de forekommer ikke altid efter udsættelse for en frygtet situation. Disse angreb forekommer heller ikke altid på det tidspunkt, hvor personen udsættes for udløseren. For eksempel kan en person, der har frygt for at flyve, ikke altid få et panikanfald, mens han er i et fly eller måske have et efter at have været på en flyvning.
- Uventede (ikke cued) panikanfald: Disse angreb forekommer pludselig uden interne eller eksterne signaler.
-
Uventet panikanfald, der opstår "ud af det blå"
-
Panikanfald efter eksponering for trigger (skræmmende tanke eller oplevelse)
Har jeg panikforstyrrelse?
At have panikanfald betyder ikke nødvendigvis, at en person har panikforstyrrelse. Mennesker, der har paniklidelse, oplever tilbagevendende og uventede panikanfald, men panikanfald er også almindelige blandt andre angstlidelser, herunder social angstlidelse (SAD), posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og specifikke fobier.
Kan panikanfald behandles?
Panikanfald er et behandlingsbart symptom. Typisk vil behandlingsmuligheder være rettet mod den underliggende årsag og kan involvere en kombination af medicin og psykoterapi.
Medicin ordineret til symptomer på panikanfald inkluderer benzodiazepiner, en type medicin mod angst, der kan give hurtig lindring af paniksymptomer og antidepressiva, der over tid mindsker hyppigheden og intensiteten af paniksymptomer. Psykoterapi kan hjælpe dig med at udforske din frygt og lære at styre dine skræmmende fysiske fornemmelser.
Nyttige mestringsstrategier
Der er også adskillige selvhjælpsstrategier for at komme igennem et panikanfald. Nogle af de mere almindelige teknikker inkluderer:
- Åndedrætsøvelser
- Desensibilisering
- Progressiv muskelafslapning
- Visualisering
Hvis du oplever panikanfald, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Jo hurtigere du bliver behandlet, desto mere sandsynligt vil du være i stand til at få lidt lindring og begynde at håndtere dine panikanfald.
Hvis du eller en elsket kæmper med panikanfald eller andre angstsymptomer, skal du kontakte den nationale hjælpelinje for stofmisbrug og mental sundhed (SAMHSA) på 1-800-662-4357 for information om support- og behandlingsfaciliteter i dit område.
For flere ressourcer til mental sundhed, se vores nationale hjælpelinjedatabase.