At gå på college er normalt en sjov og spændende tid for de fleste studerende. Kollegieårene indebærer ofte at lære mere om emner, du er interesseret i, udvide din sociale cirkel og opdage, hvem du er, når du overgår til voksenalderen. Selvfølgelig bliver universitetsstuderende også mødt med mange stressfaktorer og udfordringer. Klasser kan være vanskelige, forhold kan ændre sig, og det kan føre til meget stress at følge med i dit nye ansvar.
Kollegiets oplevelse kan være endnu mere stressende, hvis du kæmper med symptomerne på panikangst. Du kan føle dig flov over dine angstsymptomer og forsøge at skjule dem for andre studerende. Måske er du bekymret for at få et fuldt panikanfald, mens du er i klassen eller på en social begivenhed.
På trods af denne ekstra stress kan mennesker med panikforstyrrelse have en givende tid, mens de er på college. Følgende giver nogle tip til at håndtere panikforstyrrelse, mens du går på college:
Få hjælp på college
De fleste colleges og universiteter tilbyder rådgivning på campus. Sådan hjælp kan ydes gennem visse videregående uddannelser. For eksempel har doktorgradsprogrammerne i klinisk psykologi og rådgivning ofte vejledende praktikanter, der leverer gratis eller billige tjenester. Derudover har mange colleges og universiteter sundhedscentre, der kan levere psykologiske tjenester.
De fleste colleges og universiteter leverer en række mentale sundhedstjenester, der er tilgængelige for studerende og er både af høj kvalitet og budgetvenlige.
Selvom rådgivningstjenester ikke er tilgængelige på campus, bør universitetets sundhedscenter være i stand til at give dig information om nærliggende klinikker og terapeuter.
Lokale psykiatriske fagfolk kan også findes ved at søge online eller i en telefonbog. Det kan tage lidt tid at få en aftale, så prøv at kontakte en, så snart symptomer opstår. Jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere kan du forvente at begynde at klare dine panikanfald.
Bestem en mestringsplan
Når du har fundet professionel hjælp og modtaget en ordentlig diagnose, er det tid til at bestemme en mestringsplan. For eksempel kan du begynde at håndtere dine symptomer ved at deltage i regelmæssigt planlagte terapisessioner, gå til angststøttegrupper og følge din plan for receptpligtig medicin.
Når du bestemmer din mestringsplan, skal du overveje, hvad der er mest problematisk, og beslutte, hvordan du kan begynde at arbejde igennem disse problemer.
For eksempel kan du bekymre dig mest om at få et panikanfald i klassen. Mestringsevner for at komme igennem dine klasser kan omfatte at sidde tæt på døren, så du kan forlade et par minutter, når du kommer igennem dit panikanfald. Det kan være en god idé at prøve åndedrætsøvelser, da disse er lette at øve, kan udføres uden at nogen bemærker det og kan hjælpe med at mindske din angst.
Når du prøver forskellige måder at håndtere panikangst på, vil du opleve nogle tilbageslag og fremskridt undervejs. Det kan forventes og vil kun hjælpe dig med bedre at forstå dig selv og hvordan du styrer din tilstand.
Det kan være en fordel at spore dine fremskridt ved hjælp af en dagbog eller en panikanfaldsdagbog. At registrere dine oplevelser kan hjælpe dig med at bestemme dine udløsere, mest nyttige håndteringsstrategier og overordnede fremskridt.
Forhold og panikforstyrrelse
Fra professorer, klassekammerater, kolleger, venner og romantiske interesser spiller forhold ofte en stor rolle i en studerendes liv.
At håndtere symptomerne på panikforstyrrelse kan potentielt forstyrre dine forskellige forhold. Det er dog muligt at have sunde forhold, mens man tackler panikforstyrrelse på college.
Mange mennesker med panikforstyrrelse valgte at holde deres symptomer hemmelige, bange for, hvad andre hårdt vil dømme dem for deres tilstand. På mange måder kan det være bedst ikke at fortælle andre om din panikforstyrrelse, før du har lært dem at kende. Desværre er der mange myter om panikforstyrrelse, der kan skyde andres synspunkter. Forklar kun din tilstand for dem, du har udviklet et tæt forhold til.
Pas på dig selv
Med al travlhed og potentielt stress ved college, skal du sørge for at skære noget tid til dine egne personlige behov.
Din egenomsorgsrutine kan omfatte aktiviteter, der styrker og plejer de fysiske, kreative, åndelige og sociale aspekter af dit liv. Her er nogle eksempler:
- Fysisk: hvile nok, deltage i regelmæssig motion og øve korrekt ernæring
- Kreativ: kunstklasse, journalskrivning eller at spille et instrument
- Åndelig: meditation, læsning af inspirationsmateriale eller deltagelse i religiøse tjenester
- Social: deltage i campusklubber, deltage i college-arrangementer og frivilligt arbejde
Uanset hvilke aktiviteter du valgte, skal du sørge for at afsætte tid til dit personlige helbred og velbefindende.
At tage sig af dig selv kan hjælpe med at reducere din stress og angst. Derudover kan øve selvpleje hjælpe dig med bedre at klare panikangst mens du er på college.