Kamp-eller-fly-responsen (også kendt som den akutte stressrespons) henviser til en fysiologisk reaktion, der opstår, når vi er i nærværelse af noget, der er mentalt eller fysisk skræmmende.
Kamp-eller-fly-reaktionen udløses af frigivelsen af hormoner, der forbereder din krop til enten at blive og håndtere en trussel eller at løbe væk til sikkerhed.
Udtrykket "kamp-eller-flugt" repræsenterer de valg, som vores gamle forfædre havde, da de stod over for fare i deres miljø. De kunne enten kæmpe eller flygte. I begge tilfælde forbereder det fysiologiske og psykologiske respons på stress kroppen til at reagere på faren.
I 1920'erne var den amerikanske fysiolog Walter Cannon den første til at beskrive kamp-eller-fly-svaret. Cannon indså, at en kæde af hurtigt forekommende reaktioner inde i kroppen hjalp med at mobilisere kroppens ressourcer til at håndtere truende omstændigheder.
I dag anerkendes kamp-eller-fly-responsen som en del af den første fase af Hans Selyes generelle tilpasningssyndrom (en teori, der beskriver stressresponset).
Hvad der sker under kamp-eller-fly-reaktionen
Som reaktion på akut stress aktiveres kroppens sympatiske nervesystem ved pludselig frigivelse af hormoner. Det sympatiske nervesystem stimulerer derefter binyrerne og udløser frigivelse af catecholaminer (inklusive adrenalin og noradrenalin).
Denne reaktionskæde resulterer i en stigning i hjerterytme, blodtryk og åndedrætsfrekvens. Når truslen er væk, tager det mellem 20 og 60 minutter for kroppen at vende tilbage til sit præ-ophidsningsniveau.
Du kan sandsynligvis tænke på et tidspunkt, hvor du oplevede kamp-eller-fly-svaret. Når du står over for noget skræmmende, kan du mærke dit hjerteslag blive hurtigere, du kan begynde at trække vejret hurtigere, og hele din krop bliver anspændt og klar til at handle.
Kamp-eller-fly-reaktionen kan ske i lyset af en overhængende fysisk fare (såsom at støde på en knurrende hund under din morgenjogging) eller som et resultat af en psykologisk trussel (såsom at forberede sig på at holde en stor præsentation i skolen eller på arbejdet ).
Fysiske tegn, der kan indikere, at kamp-eller-fly-responsen er sparket ind inkluderer:
- Udvidede elever: I tider med fare forbereder kroppen sig på at være opmærksom på sine omgivelser; udvidelse af pupillerne giver mere lys i øjnene og resulterer i en bedre vision af omgivelserne.
- Bleg eller rødmen hud: Blodgennemstrømningen til kroppens overfladearealer reduceres, mens strømmen til muskler, hjerne, ben og arme øges. Bleghed eller skiftevis mellem et bleg og rødmen ansigt, når blod strømmer til hovedet og hjernen, er almindeligt. Kroppens blodkoagulationsevne øges også for at forhindre overskydende blodtab i tilfælde af skade.
- Hurtig puls og vejrtrækning: Hjerteslag og åndedrætsfrekvens øges for at give kroppen den energi og ilt, der er nødvendig for at give en hurtig reaktion på fare.
- Skælvende: Musklerne spændes og bliver grundet til handling, hvilket kan forårsage rysten eller rysten.
Hvorfor det er vigtigt
Kamp-eller-fly-responsen spiller en kritisk rolle i, hvordan vi håndterer stress og fare i vores miljø. Når vi er truet, forbereder reaktionen kroppen til enten at kæmpe eller flygte.
Kamp-eller-fly-reaktionen kan udløses af både reelle og imaginære trusler.
Ved at starte din krop til handling er du bedre forberedt på at udføre under pres. Den stress, der skabes af situationen, kan faktisk være nyttig, hvilket gør det mere sandsynligt, at du håndterer truslen effektivt.
Denne type stress kan hjælpe dig med at klare dig bedre i situationer, hvor du er under pres for at klare dig godt, f.eks. På arbejde eller i skolen. Og i tilfælde, hvor truslen er livstruende, spiller kamp-eller-fly-responsen en afgørende rolle i din overlevelse. Ved at forberede dig til at kæmpe eller flygte, gør kamp-eller-fly-svaret det mere sandsynligt, at du vil overleve faren.
Mens kamp-eller-fly-svaret sker automatisk, betyder det ikke, at det altid er nøjagtigt. Nogle gange reagerer vi på denne måde, selv når der ikke er nogen reel trussel. Fobier er gode eksempler på, hvordan kamp-eller-fly-reaktionen måske falsk udløses i lyset af en opfattet trussel.
En person, der er bange for højder, kan opleve et akut stressrespons, hvis de skal gå til øverste etage i en skyskraber for at deltage i et møde. Deres krop kan være i høj beredskab med deres hjerterytme og åndedrætsfrekvens stigende. Hvis reaktionen er svær, kan det føre til et panikanfald.
At forstå kroppens naturlige kamp-eller-fly-reaktion er en måde at hjælpe med at klare sådanne situationer. Når du bemærker, at du bliver anspændt, kan du begynde at lede efter måder at berolige og slappe af på din krop.
Stressresponset er et af de vigtigste emner, der undersøges inden for det hurtigt voksende område inden for sundhedspsykologi. Sundhedspsykologer er interesserede i at hjælpe folk med at finde måder at bekæmpe stress og leve sundere og mere produktive liv. Ved at lære mere om kampen-eller-fly-responsen kan psykologer hjælpe folk med at udforske nye måder at håndtere deres naturlige reaktion på stress på.