Hvordan psykoanalyse påvirkede psykologiens felt

Psykoanalyse defineres som et sæt psykologiske teorier og terapeutiske teknikker, der har deres oprindelse i Sigmund Freuds arbejde og teorier. Kernen i psykoanalysen er troen på, at alle mennesker har ubevidste tanker, følelser, ønsker og minder.

Grundlæggende principper

Psykoanalyse antyder, at folk kan opleve katarsis og få indsigt i deres nuværende sindstilstand ved at bringe indholdet af det ubevidste ind i bevidst bevidsthed. Gennem denne proces kan en person finde lindring fra psykologisk nød. Psykoanalyse antyder også, at:

• En persons adfærd er påvirket af deres ubevidste drev.
• Følelsesmæssige og psykologiske problemer som depression og angst er ofte rodfæstet i konflikter mellem det bevidste og ubevidste sind.
• Personlighedsudvikling er stærkt påvirket af begivenhederne i den tidlige barndom (Freud foreslog, at personligheden stort set var sat i sten i en alder af fem).
• Folk bruger forsvarsmekanismer til at beskytte sig mod information indeholdt i det ubevidste.

Dygtige analytikere kan hjælpe en person med at bringe visse aspekter af deres ubevidste sind ind i deres bevidste bevidsthed ved hjælp af psykoanalytiske strategier som drømme-analyse og fri tilknytning.

Psykoanalysens historie

Sigmund Freud var grundlæggeren af ​​psykoanalysen og den psykodynamiske tilgang til psykologi. Freud mente, at det menneskelige sind var sammensat af tre elementer: id, ego og superego.

Freuds teorier om psykoseksuelle faser, det ubevidste og drømmesymbolik er stadig populære blandt både psykologer og lægfolk, men andre betragter hans arbejde med skepsis.

Mange af Freuds observationer og teorier var baseret på kliniske tilfælde og casestudier. Dette gjorde hans fund vanskelige at generalisere til den større befolkning. Alligevel ændrede Freuds teorier hvordan vi tænker på det menneskelige sind og adfærd og satte et varigt præg på psykologi og kultur.

Erik Erikson er en anden teoretiker forbundet med psykoanalyse. Erikson udvidede Freuds teorier og understregede vigtigheden af ​​vækst gennem hele levetiden. Eriksons psykosociale sceneteori om personlighed er stadig indflydelsesrig i dag i vores forståelse af menneskelig udvikling.

Ifølge American Psychoanalytic Association (APsaA) kan psykoanalyse hjælpe folk med at forstå sig selv ved at udforske deres ukendte impulser, der er skjult i det ubevidste.

I dag omfatter psykoanalyse:

• Anvendt psykoanalyse (som anvender psykoanalytiske principper til studiet af kunst, litteratur og virkelige omgivelser og situationer)
• Neuropsychoanalyse (som anvender neurovidenskab til psykoanalytiske emner som drømme og undertrykkelse)
• Psykoanalytisk terapi

Mange af kritikken af ​​psykodynamiske tilgange er baseret på de tidligere freudianske tilgange til behandling. For nylig har forskning imidlertid vist, at denne tilgang kan have en række fordele.

Mens traditionelle freudianske tilgange er faldet ud af favør, understreger moderne tilgange til psykoanalytisk terapi en ikke-fordømmende og empatisk tilgang.

I psykoterapi er folk i stand til at føle sig trygge, når de udforsker følelser, ønsker, minder og stressfaktorer, der kan føre til psykologiske vanskeligheder. Forskning har vist, at den selvundersøgelse, der anvendes i den psykoanalytiske proces, kan bidrage til langsigtet følelsesmæssig vækst.

Vigtige milepæle

• 1856 - Sigmund Freud blev født
• 1882 - Josef Breuer beskrev sagen om Anna O til Freud
• 1886 - Freud begyndte først at tilbyde terapi
• 1895 - Anna Freud blev født
• 1900 - Sigmund Freud udgav sin bog Fortolkningen af ​​drømme
• 1896 - Sigmund Freud opfandt først udtrykket psykoanalyse
• 1908 - Wieners psykoanalytiske samfund blev dannet, og det første internationale møde mellem psykoanalytikere blev afholdt
• 1909 - Freud foretog sin første og eneste rejse til USA
• 1910 - Den Internationale Psykoanalytiske Forening blev dannet
• 1913 - Jung brød fra Freud og psykoanalyse
• 1938 - Wien Psychoanalytic Society blev opløst
• 1939 - Sigmund Freud døde i London efter en lang kamp med oral kræft

Store tænkere

Sigmund Freud var grundlæggeren af ​​psykoanalysen, men andre tænkere - herunder hans egen datter Anna Freud - satte også et markant præg på marken. Blandt de mest fremtrædende navne i psykoanalysen var Erik Erikson, Erich Fromm og Carl Jung.

Karl Abraham, Otto Rank, John Bowlby, Melanie Klein, Karen Horney og Sabina Spielrein var også vigtige bidragydere til udviklingen af ​​psykoanalytisk teori.

Nøgleideer

Psykoanalyse involverer også en række forskellige udtryk og ideer relateret til sindet, personligheden og behandlingen.

Casestudier

En casestudie defineres som en dybtgående undersøgelse af en person, gruppe eller begivenhed. Nogle af Freuds mest berømte casestudier inkluderer Dora, Lille Hans og Anna O. Disse tilfælde havde en stærk indflydelse på udviklingen af ​​hans psykoanalytiske teori.

I en casestudie forsøger forskeren intensivt at undersøge alle aspekter af en persons liv. Ved nøje at studere en person kan en forsker få indsigt i, hvordan en persons historie bidrager til deres nuværende opførsel.

Selvom håbet er, at den indsigt, der opnås ved en enkelt casestudie, kunne gælde for andre, er det vanskeligt at generalisere resultaterne, fordi casestudier har tendens til at være meget subjektive. I nogle tilfælde er de faktorer, der er involveret i en bestemt sag, så individualiserede, at de muligvis ikke gælder for andre.

Det bevidste og ubevidste sind

Det ubevidste sind inkluderer alle de ting, der er uden for vores bevidste bevidsthed, såsom minde om tidlige barndom, hemmelige ønsker og skjulte drev. Ifølge Freud indeholder det ubevidste ting, som vi måske anser for at være ubehagelige eller endda socialt uacceptable. Vi begraver disse ting i vores ubevidste, fordi de kan give os smerte eller konflikt.

Mens disse tanker, minder og opfordringer er uden for vores bevidsthed, påvirker de stadig, hvordan vi tænker og opfører os. I nogle tilfælde kan de ting, der er uden for vores bevidsthed, påvirke adfærd på negative måder og føre til psykologisk lidelse.

På den anden side inkluderer det bevidste sind alt, hvad der er inde i vores bevidsthed. Indholdet af det bevidste sind er de ting, vi er opmærksomme på eller let kan bringe i bevidsthed.

Ubevidst sind

• Tanker, opfordringer eller følelser, der er ubehagelige, vanskelige eller endda socialt uacceptable.

• Begravet, fordi de kan skabe smerte eller konflikt.

• Kan undertiden bringes i bevidsthed ved hjælp af bestemte teknikker.

Bevidst sind

• Tanker, følelser og opfordrer til, at vi er opmærksomme på eller let kan bringe opmærksomhed.

• Ikke skjult eller undertrykt.

• Kan være påvirket af ubevidste tanker, følelser eller minder.

Id, Ego og Superego

Freud mente, at et individs personlighed havde tre komponenter: id, ego og superego.

Id

Det første af de vigtigste elementer i personlighed, der opstår, er kendt som id. Idet indeholder alle de ubevidste, grundlæggende og primale opfordringer.

Ego

Det andet aspekt af personlighed, der opstår, er kendt som egoet. Dette er den del af personligheden, der skal håndtere virkelighedens krav. Det hjælper med at kontrollere id'ets opfordringer og får os til at opføre os på måder, der er både realistiske og acceptable.

I stedet for at engagere os i adfærd, der er designet til at tilfredsstille vores ønsker og behov, tvinger egoet os til at opfylde vores behov på måder, der er socialt acceptable og realistiske. Ud over at kontrollere id'ets krav hjælper egoet også med at finde en balance mellem vores grundlæggende drifter, vores idealer og virkelighed.

Superego

Superegoen er det sidste aspekt af personlighed, der skal opstå, og det indeholder vores idealer og værdier. De værdier og overbevisninger, som vores forældre og samfundet indpoder i os, er superegos ledende kraft, og det stræber efter at få os til at opføre os i overensstemmelse med denne moral.

Egos forsvarsmekanismer

Forsvarsmekanismer er strategier, som egoet bruger til at beskytte sig mod angst. Disse defensive værktøjer fungerer som en beskyttelsesforanstaltning for at forhindre ubehagelige eller foruroligende aspekter af det ubevidste i at komme ind i vores bevidsthed. Når noget opleves som overvældende eller endda upassende, forhindrer forsvarsmekanismer informationen i at komme ind i vores bevidsthed, hvilket minimerer vores nød.

Styrker og svagheder

I løbet af det tidlige tyvende århundrede voksede indflydelsen fra psykoanalysen. Det var dog ikke uden kritikere. På trods af dets mangler fortsatte psykoanalysen med at spille en nøglerolle i udviklingen af ​​psykologi. Det påvirkede vores tilgang til behandling af mentale sundhedsmæssige forhold og har fortsat en indflydelse på psykologien i dag.

Styrker

• Selvom de fleste psykodynamiske teorier ikke var afhængige af eksperimentel forskning, bidrog metoderne og teorierne til psykoanalytisk tænkning til udviklingen af ​​eksperimentel psykologi.
• Mange af personlighedsteorierne udviklet af psykodynamiske tænkere, såsom Eriksons teori om psykosociale stadier og Freuds psykoseksuelle sceneteori, fortsætter med at påvirke feltet i dag.
• Psykoanalyse åbnede for et nyt syn på psykisk sygdom, især at tale gennem problemer med en psykoanalytisk professionel kunne hjælpe med at lindre en persons psykiske lidelse.

Svagheder

• Freuds teorier understregede det ubevidste sind, køn, aggression og barndomsoplevelser.
• Mange af de begreber, som psykoanalytiske teoretikere foreslår, er vanskelige at måle og kvantificere.
• De fleste af Freuds ideer var baseret på casestudier og kliniske observationer snarere end empirisk, videnskabelig forskning.

Støtte og kritik

Mange mennesker er skeptiske over for psykoanalyse, fordi de beviser, der understøtter dens effektivitet, ofte er blevet betragtet som svage. Et af de vigtigste argumenter fra dem, der er kritiske over for psykoanalyse, er, at det ikke er så effektivt som andre behandlinger.

Imidlertid har noget af forskningen om effektiviteten af ​​psykoanalyse givet støtte. En systematisk gennemgang af tidligere undersøgelser konkluderede, at psykoanalytisk terapi var en effektiv behandling, der resulterede i reduktion af symptomer og langsigtede ændringer, der varede i årevis efter behandlingens afslutning.

En gennemgang fra 2015 viste, at psykodynamisk terapi kunne være effektiv til behandling af en række tilstande, herunder:

• Depression
• Spiseforstyrrelser
• Somatiske lidelser
• Nogle angstlidelser

En anden kritik er, at psykoanalyse ofte kræver en investering af tid, penge og kræfter. Psykoanalyse er også generelt et langsigtet forslag. I den verden, vi lever i i dag, søger folk normalt hurtige resultater og tilgange, der giver effekt i dage, uger eller måneder. Psykoanalytisk terapi involverer typisk en klient og terapeut, der udforsker problemer i en årrække.

Susan Krauss Whitbourne, ph.d.

Ved hjælp af kriterierne, der er fastlagt for evidensbaseret behandling, overgår traditionel psykoanalyse alene ikke mønster som en behandlingsmetode for det store flertal af psykologiske lidelser. At afvise Freuds bidrag som irrelevant for psykologi … er imidlertid en forenkling.

- Susan Krauss Whitbourne, ph.d.

Fortid og nutid

Mange af Freuds ideer er faldet ud af favør inden for psykologi, men det betyder bestemt ikke, at hans arbejde er uden fortjeneste. Forskning understøtter i det mindste nogle af Freuds originale ideer.

Hans tilgang til terapi (specifikt forslaget om, at mental sygdom kunne behandles, og at det at tale om problemer kunne give lindring) var et revolutionerende koncept, der ændrede, hvordan vi nærmer os behandlingen af ​​psykisk sygdom.

"Anmeldelser af neurovidenskabeligt arbejde bekræfter, at mange af Freuds originale observationer, ikke mindst den gennemgribende indflydelse af ikke-bevidste processer og organiseringsfunktion af følelser til tænkning, har fundet bekræftelse i laboratorieundersøgelser," forklarede Peter Fonagy i en artikel, der blev offentliggjort i Verdenspsykiatri.

Sigmund Freud var også meget et produkt af sin tid. Mens han var kendt for sine dristige teorier (som blev betragtet som særlig chokerende i den victorianske periode), blev hans syn på verden farvet af den tid, hvor han levede. Hvis Freud levede i dag, kunne hans ideer blive betragtet meget anderledes - og hans eget arbejde ville sandsynligvis tage en anden retning.

Nogle har antydet, at hvis Freud levede i dag, ville han sandsynligvis være interesseret i emner relateret til hjernens funktion. Før udviklingen af ​​psykoanalysen havde Freuds interesser været centreret om at udvikle en neural adfærdsmodel. Forskere i dag antyder også, at den neurobiologiske understøttelse af psykoanalyse er yderligere værd at udforske.

Susan Krauss Whitbourne, ph.d.

Psykologer i dag taler om psykodynamisk, ikke den psykoanalytisk perspektiv. Som sådan refererer dette perspektiv til de dynamiske kræfter inden for vores personligheder, hvis skiftende bevægelser ligger til grund for meget af grundlaget for vores observerbare opførsel. Psykoanalyse er et meget snævrere udtryk, der henviser til den Freudian-baserede forestilling om, at for at forstå og behandle unormal adfærd skal vores ubevidste konflikter gennemarbejdes.

- Susan Krauss Whitbourne, ph.d.

Psykoanalyse, som Freud opfattede det, kan være på tilbagegang, men det betyder ikke, at det psykodynamiske perspektiv er forsvundet, eller at det snart vil gå overalt.

Psykoanalyse i dag

Hvis du spørger nogen, hvad der kommer til at tænke på, når de tænker på psykologi, er Sigmund Freud og psykoanalyse sandsynligvis almindelige svar. Der er ingen tvivl om, at psykoanalyse - både som en terapeutisk tilgang og teoretisk syn - har sat sit præg på psykologien.

De fleste psykologer anvender i dag en mere eklektisk tilgang til psykologiområdet, selvom der er nogle fagfolk, der stadig har et rent psykoanalytisk synspunkt på menneskelig adfærd.

Mange nutidige psykologer betragter psykoanalyse med skepsis, og nogle føler endda hån mod Freuds tankegang. Er der stadig plads til psykoanalyse i en verden af ​​psykologi, hvor kognitive processer, neurovidenskab og biopsykologi dominerer?

Generelt er der et opfattet fald i traditionel psykoanalyse. En rapport offentliggjort af APsaA i 2008 viste, at psykologiafdelinger typisk behandler psykoanalyse som en rent historisk artefakt, mens emner som kunst, litteratur, historie og andre humaniora var mere tilbøjelige til at undervise i psykoanalyse som et løbende og relevant emne.

Nogle antyder, at psykoanalyse er faldet forbi som et akademisk emne inden for psykologi, dels på grund af dets manglende evne til at teste gyldigheden af ​​dens terapeutiske tilgang og tidligere manglende grund til disciplinen i evidensbaseret praksis.

Fremtiden for psykoanalyse

Der er et par ting, som psykoanalyse som felt kan gøre for at sikre dens fortsatte relevans i psykologiens verden. Nogle ting, der kan hjælpe med at forbedre legitimiteten og relevansen af ​​psykoanalytiske metoder inkluderer:

• Læg større vægt på videnskabelig forskning og empiriske beviser.
• Udforsk evidensbaserede behandlinger i større dybde.
• Forbedre dataindsamlingsmetoder.
• Overvej mere mulige forklaringer på adfærd.
• Samarbejd aktivt med andre psykiatriske fagfolk.

Nogle aktuelle bestræbelser på at genoplive psykoanalysen fokuserer på psykoanalytiske begreber, der er mere evidensbaserede (såsom tilknytningsteori) eller på at forbinde Freuds idé om det ubevidste til moderne neurovidenskab.

Et ord fra Verywell

Freuds mærke på psykologi mærkes stadig i dag. Taleterapi er oftest forbundet med psykoanalyse, men terapeuter bruger også teknikken i andre tilgange til behandling, herunder klientcentreret terapi og gruppeterapi.

Psykoanalyse var måske ikke den kraft, den var tilbage i 1910, men Freuds teorier har haft en varig indflydelse på både populærkultur og psykologi.