En egenrapportopgørelse er en type psykologisk test, der ofte bruges i personlighedsvurdering. Denne type test præsenteres ofte i papir-og-blyantformat eller kan endda administreres på en computer. En typisk opgørelse over selvrapporteringen præsenterer et antal spørgsmål eller udsagn, der måske eller måske ikke beskriver testpersonens kvaliteter eller karakteristika.
Chancerne er gode for, at du har foretaget en egenrapportopgørelse på et eller andet tidspunkt tidligere. Sådanne spørgeskemaer ses ofte på lægerkontorer, i online personlighedstest og i markedsundersøgelser. Selv de sjove quizzer, du ofte ser delt på Facebook, er eksempler på selvrapportering. Selv om dette er et eksempel på, at disse fortegnelser bruges på en uformel og underholdende måde, kan sådanne undersøgelser og tjene meget mere seriøse mål med at indsamle data og hjælpe med at identificere potentielle problemer.
Denne type undersøgelse kan bruges til at se på din nuværende adfærd, tidligere adfærd og mulige adfærd i hypotetiske situationer. Der er mange forskellige opgørelser over selvrapporter. Følgende er blot nogle få kendte eksempler.
MMPI-2
Måske er den mest berømte selvrapporteringsopgørelse Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI). Denne personlighedstest blev først offentliggjort i 1940'erne, senere revideret i 1980'erne og er i dag kendt som MMPI-2. Testen indeholder mere end 500 udsagn, der vurderer en bred vifte af emner, herunder interpersonelle forhold, unormal adfærd og psykologisk sundhed samt politiske, sociale, religiøse og seksuelle holdninger.
16 personlighedsfaktor spørgeskema
Et andet velkendt eksempel på en egenrapportopgørelse er det spørgeskema, der er udviklet af Raymond Cattell til vurdering af enkeltpersoner baseret på hans egenskabsteori om personlighed. Denne test bruges til at generere personlighedsprofilen for den enkelte og bruges ofte til at evaluere medarbejdere for at hjælpe folk med at vælge en karriere.
California Personality Inventory
Californiens personlighedsopgørelse er baseret på MMPI, hvorfra næsten halvdelen af spørgsmålene trækkes. Testen er designet til at måle sådanne egenskaber som selvkontrol, empati og uafhængighed.
Styrker og svagheder ved opgørelser over selvrapporter
Selvrapporteringsopgørelser er ofte en god løsning, når forskere har brug for at administrere et stort antal tests på relativt kort tid. Mange selvrapporteringsopgørelser kan udføres meget hurtigt, ofte på så lidt som 15 minutter. Denne type spørgeskema er en overkommelig mulighed for forskere, der står over for stramme budgetter.
En anden styrke er, at resultaterne af selvrapporteringsbeholdninger generelt er meget mere pålidelige og gyldige end projicerende tests. Scoring af testene er standardiseret og baseret på normer, der tidligere er etableret.
Selvrapporteringsbeholdninger har dog deres svagheder. For eksempel, mens mange tests implementerer strategier for at forhindre "falske gode" eller "falske dårlige" (i det væsentlige foregive at være bedre eller værre, som man virkelig er), har forskning vist, at folk er i stand til at udøve bedrag, mens de tager selvrapporteringstest. </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s> </s>
En anden svaghed er, at nogle tests er meget lange og kedelige. For eksempel tager MMPI cirka 3 timer at gennemføre. I nogle tilfælde kan testrespondenter simpelthen miste interessen og ikke besvare spørgsmålene nøjagtigt. Derudover er folk undertiden ikke de bedste dommere for deres egen opførsel. Nogle personer kan forsøge at skjule deres egne følelser, tanker og holdninger.