En heuristisk er en mental genvej, der giver folk mulighed for at løse problemer og træffe vurderinger hurtigt og effektivt. Disse tommelfingerregelstrategier forkorter beslutningstiden og giver folk mulighed for at fungere uden konstant at stoppe for at tænke over deres næste handlingsforløb. Heuristikker er nyttige i mange situationer, men de kan også føre til kognitive forstyrrelser.
At være opmærksom på, hvordan heuristik fungerer såvel som de potentielle fordomme, de introducerer, kan hjælpe dig med at træffe bedre og mere nøjagtige beslutninger.
Første definitioner af heuristik
Det var i 1950'erne, at den nobelprisvindende økonom og kognitive psykolog Herbert Simon oprindeligt introducerede begrebet heuristik, da han foreslog, at mens folk stræber efter at tage rationelle valg, er menneskelig dom underlagt kognitive begrænsninger. Rent rationelle beslutninger vil indebære at veje alle alternativer såsom potentielle omkostninger op mod mulige fordele.
Men folk er begrænset af den tid, de har til at træffe et valg, samt den mængde information, vi har til rådighed. Andre faktorer som generel intelligens og nøjagtighed af opfattelser påvirker også beslutningsprocessen.
I løbet af 1970'erne præsenterede psykologerne Amos Tversky og Daniel Kahneman deres forskning om kognitive forstyrrelser. De foreslog, at disse skævheder påvirker, hvordan folk tænker og de domme, folk træffer.
Som et resultat af disse begrænsninger er vi tvunget til at stole på mentale genveje for at hjælpe os med at forstå verden. Simons forskning viste, at mennesker var begrænsede i deres evne til at tage rationelle beslutninger, men det var Tversky og Kahnemans arbejde, der introducerede studiet af heuristik og de specifikke måder at tænke på, som folk stoler på for at forenkle beslutningsprocessen.
Hvorfor bruger vi heuristik
Heuristik spiller vigtige roller i både problemløsning og beslutningstagning, da vi ofte vender os til disse mentale genveje, når vi har brug for en hurtig løsning.
Her er et par forskellige teorier fra psykologer om, hvorfor vi stoler på heuristik.
- Attributterstatning: Folk erstatter enklere men relaterede spørgsmål i stedet for mere komplekse og vanskelige spørgsmål.
- Indsatsreduktion: Folk bruger heuristik som en type kognitiv dovenskab for at reducere den mentale indsats, der kræves for at træffe valg og beslutninger.
- Hurtig og sparsommelig: Folk bruger heuristik, fordi de kan være hurtige og korrekte i visse sammenhænge. Nogle teorier hævder, at heuristikker faktisk er mere nøjagtige, end de er partiske.
For at klare den enorme mængde information, vi støder på, og for at fremskynde beslutningsprocessen, er hjernen afhængig af disse mentale strategier for at forenkle tingene, så vi ikke behøver at bruge uendelige mængder tid på at analysere alle detaljer.
Du tager sandsynligvis hundreder eller endda tusinder af beslutninger hver dag. Hvad skal du have til morgenmad? Hvad skal du bære i dag? Skal du køre eller tage bussen? Heldigvis giver heuristik dig mulighed for at træffe sådanne beslutninger med relativ lethed uden en stor smerte.
For eksempel, når du prøver at beslutte, om du skal køre eller køre bussen til arbejde, kan du pludselig huske, at der er vejbygning langs busruten. Du er klar over, at dette måske bremser bussen og får dig til at komme for sent på arbejde. Så du rejser tidligere og kører til arbejde på en alternativ rute. Heuristik giver dig mulighed for hurtigt at tænke igennem de mulige resultater og nå frem til en løsning.
Typer af heuristikker
Der er mange forskellige slags heuristikker, herunder tilgængelighedsheuristikken, repræsentativitetens heuristik og affektheuristikken. Mens hver type spiller en rolle i beslutningsprocessen, forekommer de i forskellige sammenhænge. At forstå typerne kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvilken du bruger, og hvornår.
Tilgængelighed
Tilgængelighedsheuristikken indebærer at træffe beslutninger baseret på hvor let det er at bringe noget i tankerne. Når du prøver at tage en beslutning, kan du hurtigt huske et antal relevante eksempler. Da disse er lettere tilgængelige i din hukommelse, vil du sandsynligvis bedømme disse resultater som værende mere almindelige eller ofte forekommende.
For eksempel, hvis du tænker på at flyve og pludselig tænker på et antal nylige flyulykker, kan du føle, at flyrejser er for farligt og beslutter at rejse i bil i stedet. Fordi disse eksempler på luftkatastrofer kom så meget ind i tankerne, får tilgængelighedsheuristikken dig til at tro, at flyulykker er mere almindelige, end de virkelig er.
Repræsentativitet
Repræsentativitetsheuristikken indebærer at tage en beslutning ved at sammenligne den nuværende situation med den mest repræsentative mentale prototype. Når du prøver at afgøre, om nogen er troværdig, kan du sammenligne aspekter af individet med andre mentale eksempler, du har. En sød ældre kvinde kan minde dig om din bedstemor, så du antager straks, at hun er venlig, blid og pålidelig.
Påvirke
Affektheuristikken indebærer at træffe valg, der er påvirket af de følelser, som et individ oplever i det øjeblik. For eksempel har forskning vist, at folk er mere tilbøjelige til at se beslutninger som fordele og lavere risici, når de er i et positivt humør. Negative følelser får derimod folk til at fokusere på de potentielle ulemper ved en beslutning snarere end de mulige fordele.
Forankring
Forankringsforstyrrelsen involverer tendensen til at blive alt for påvirket af den første bit information, vi hører eller lærer. Dette kan gøre det vanskeligere at overveje andre faktorer og føre til dårlige valg. Forankring af forspænding kan for eksempel påvirke, hvor meget du er villig til at betale for noget, hvilket får dig til at springe ved det første tilbud uden at shoppe rundt for en bedre aftale.
Hvordan heuristik kan føre til bias
Mens heuristik kan hjælpe os med at løse problemer og fremskynde vores beslutningsproces, kan de introducere fejl. Som du så i eksemplerne ovenfor, kan heuristikker føre til unøjagtige vurderinger om, hvor ofte ting forekommer, og om hvor repræsentative visse ting kan være.
Bare fordi noget har fungeret tidligere betyder det ikke, at det vil fungere igen, og at stole på en eksisterende heuristik kan gøre det vanskeligt at se alternative løsninger eller komme med nye ideer.
Heuristik kan også bidrage til ting som stereotyper og fordomme. Fordi folk bruger mentale genveje til at klassificere og kategorisere mennesker, overser de ofte mere relevant information og skaber stereotype kategoriseringer, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.