Hvad er Survivors skyld?
Overlevende skyld er en særlig form for skyld, der udvikler sig hos mennesker, der har overlevet en livstruende situation. Nogle overlevende føler sig skyldige i at de overlevede, da andre døde. Andre mener, at de kunne have gjort mere for at redde andres liv. Og så er der dem, der føler sig skyldige i, at en anden person døde, og reddet dem.
Mens overlevendes skyld oprindeligt blev brugt til at beskrive følelser, som overlevende fra Holocaust oplevede, er den også blevet anvendt i en række livstruende situationer, herunder bilulykker, krige og naturkatastrofer.
Overlevendes skyld er også almindelig hos dem, der har overlevet medicinske traumer. For eksempel har de, der levede gennem AIDS-epidemien, beskrevet følelser af skyld i forbindelse med deres egen overlevelse, mens andre, inklusive venner eller familie, døde. Nogle kræftoverlevende oplever også denne skyld, hvis de overlever en diagnose, men andre ikke.
Er Survivors skyld en lidelse?
I den nuværende version af diagnosemanualen, DSM-5, er overlevendes skyld et symptom på posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Det kan ses som et af de kognitive og humørrelaterede symptomer på PTSD, som inkluderer at have forvrængede skyldfølelser og negative tanker om sig selv.
Det er dog vigtigt at bemærke, at folk kan opleve overlevendes skyld uden at have PTSD. De kan også have PTSD uden at føle den overlevendes skyld.
Symptomer
Omfanget og sværhedsgraden af overlevendes skyld varierer mellem mennesker. Symptomer på overlevendes skyld kan være både psykisk og fysisk og efterligner ofte PTSD.
De mest almindelige psykologiske symptomer inkluderer:
- Følelser af hjælpeløshed
- Flashbacks af den traumatiske begivenhed
- Irritabilitet
- Mangel på motivation
- Humørsvingninger og vrede udbrud
- Obsessive tanker om begivenheden
- Selvmordstanker
Almindelige fysiske symptomer kan omfatte:
- Appetitændringer
- Sværhedsvanskeligheder
- Hovedpine
- Kvalme eller mavesmerter
- Racing hjerte
Overlevendes skyld kan have en alvorlig indvirkning på en persons liv og funktion, hvilket tyder på, at der er behov for yderligere forskning for at undersøge effektive måder at hjælpe folk med at håndtere skyldfølelser.
Hvis du har selvmordstanker, skal du kontakte National Suicide Prevention Lifeline på 1-800-273-8255 til støtte og hjælp fra en uddannet rådgiver. Ring til 911, hvis du eller en elsket er i umiddelbar fare.
For flere ressourcer til mental sundhed, se vores nationale hjælpelinjedatabase.
Fortrydelse, drøvtygning og efterfølgende bagud
Efter et traume kan folk også opleve følelser af beklagelse. De ruminerer måske over de begivenheder, der fandt sted, og tænker over ting, de kunne have eller burde have gjort, som (de tror) ville have ændret resultatet. Denne genopvaskning af begivenhederne kan yderligere forværre skyldfølelsen, især hvis folk føler, at deres egne handlinger (eller manglende handlinger) kan have forværret konsekvenserne.
I mange tilfælde er denne drøvtygging påvirket af det, der kaldes efterfølgende bagud. Folk ser tilbage og overvurderer deres evne til at have kendt resultatet af en begivenhed. Fordi de føler, at de skulle have forudsagt, hvad der skete, kan folk blive overbeviste om, at de også skulle have været i stand til at ændre resultatet.
Der er tidspunkter, hvor skyld kan have en legitim årsag (såsom at forårsage en ulykke, der førte til en anden persons død eller tilskadekomst), men i mange af disse tilfælde er der kun lidt eller intet, som en person kunne gøre for at forhindre eller ændre resultatet .
Årsager
Overlevendes skyld forekommer hos mennesker, der har oplevet en form for traume. Imidlertid udvikler ikke alle, der lever gennem en sådan oplevelse, disse skyldfølelser.
En persons kontrolsted kan muligvis spille en rolle i, om de vil opleve overlevendes skyld. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at internalisere skylden. Når de forklarer begivenheder, har de en tendens til at tilskrive årsagssammenhæng til personlige egenskaber snarere end eksterne kræfter.
I mange situationer kan dette faktisk være en god ting for selvværd. Ved at tage æren for gode resultater er folk i stand til at føle sig bedre om sig selv og deres evner. Men det kan være ødelæggende, når folk bebrejder sig selv for begivenheder uden for deres kontrol.
Yderligere faktorer, der kan øge en persons risiko for at opleve overlevendes skyld inkluderer:
- Traumahistorie: Nogle undersøgelser har vist, at oplever traumer i barndommen kan øge sandsynligheden for at føle negative følelser efter andre livstruende begivenheder.
- Tidligere depression: Folk, der allerede er deprimerede, eller som har oplevet det tidligere, kan også være mere tilbøjelige til at opleve skyld og angst efter traumer.
- Lavt selvværd: Mennesker med lavt selvværd lægger måske mindre vægt på deres eget velbefindende. Når de står over for oplevelsen af at overleve, hvor andre er omkommet, er de måske mere tilbøjelige til at stille spørgsmålstegn ved, om de “fortjente” deres held og lykke. Dette kan føre til følelser af utilstrækkelighed og endda skyld.
- Manglende social støtte: Folk, der ikke har et solidt netværk af social støtte, kan være mere tilbøjelige til at opleve symptomer relateret til overlevendes skyld.
- Dårlige håndteringsevner: Folk er mere modtagelige for PTSD, hvis de har undgåelsesformer til at håndtere stress. Eksempler på undgåelse af håndtering inkluderer adfærdsmæssig frigørelse og ønsketænkning.
Behandlinger
Det er vigtigt at få passende behandling, hvis du oplever sådanne symptomer. Ikke alene kan det reducere dit mentale velbefindende og livskvalitet, men det kan også udgøre alvorlige risici, især hvis andre symptomer på PTSD også er til stede. Faktisk har forskere fundet, at traumerelateret skyld er tæt knyttet til selvmordstanker hos veteraner.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en tilgang, der kan være særlig effektiv. Gennem CBT arbejder klienter med en terapeut for at udforske automatiske negative tanker, der bidrager til følelser af skyld. At undersøge urealistiske tanker og erstatte dem med mere realistiske kan hjælpe med at lindre følelser af skyld og selvskyld.
Andre former for psykoterapi, gruppeterapi, støttegrupper og medicin kan også være nyttige i behandlingen af overlevendes skyldsymptomer.
Håndtering
Hvis du opdager, at du oplever skyldfølelse efter en aversiv begivenhed, er der ting, du kan gøre for at styre disse følelser. Nogle selvhjælpsstrategier, som du måske finder effektive:
- Tillad dig selv at sørge. Det er vigtigt at anerkende de mennesker, der gik tabt, og tillade dig selv at sørge. Giv dig selv tid og tag tingene i dit eget tempo.
- Gør noget positivt. Uanset om det er for dig selv eller for andre, skal du tage disse følelser og lede dem mod at foretage en ændring i verden. Nogle gange kan bare gøre enkle ting for en anden person hjælpe med at lindre følelser af skyld.
- Fokuser på de udvendige faktorer, der førte til en begivenhed. Hvis du skubber dit fokus på de eksterne variabler, der skabte situationen, kan det hjælpe dig med at give slip på selvskylden, der bidrager til følelser af skyld.
- Øv selvtilgivelse. Selv om dine handlinger var ansvarlige for skade på en anden person, kan det hjælpe dig med at komme videre og genvinde et positivt syn at lære at tilgive dig selv.
- Husk at disse følelser er almindelige. At opleve skyld betyder ikke, at du er skyldig i at gøre noget forkert. Tristhed, frygt, angst, sorg og ja skyldfølelse er helt normale reaktioner i kølvandet på en tragedie. Det er OK at være glad for dit eget held, mens du samtidig sørger over andres skæbne.
Tal med din læge, hvis dine symptomer er alvorlige, eller dine skyldfølelser forstyrrer din evne til at fungere normalt.
Et ord fra Verywell
Overlevendes skyld kan til tider føles overvældende, men det er ikke ualmindeligt at føle sig sådan, når du har overlevet en traumatisk eller vanskelig livsbegivenhed. Det er vigtigt at anerkende din skyld og få hjælp, hvis disse følelser bliver for vanskelige at klare alene. Passende behandling kan hjælpe dig med at tackle følelser af overdreven eller overvældende skyld.