Hvad er kognitiv bias?

En kognitiv bias er en systematisk fejltænkning, der opstår, når folk behandler og fortolker information i verden omkring dem og påvirker de beslutninger og vurderinger, de træffer.

Den menneskelige hjerne er stærk, men underlagt begrænsninger. Kognitive bias er ofte et resultat af din hjernes forsøg på at forenkle informationsbehandling. Forstyrrelser fungerer ofte som tommelfingerregler, der hjælper dig med at forstå verden og nå beslutninger med relativ hastighed.

Nogle af disse fordomme er relateret til hukommelse. Den måde, du husker en begivenhed på, kan være forudindtaget af en række årsager, og det kan igen føre til forudindtaget tænkning og beslutningstagning.
Andre kognitive forstyrrelser kan være relateret til problemer med opmærksomhed. Da opmærksomhed er en begrænset ressource, skal folk være selektive med hensyn til, hvad de er opmærksomme på i verden omkring dem.

På grund af dette kan subtile forstyrrelser krybe ind og påvirke den måde, du ser og tænker på verden på.

Begrebet kognitiv bias blev først introduceret af forskerne Amos Tversky og Daniel Kahneman i 1972. Siden da har forskere beskrevet en række forskellige typer af bias, der påvirker beslutningstagningen inden for en lang række områder, herunder social adfærd, kognition, adfærdsmæssig økonomi , uddannelse, ledelse, sundhedspleje, forretning og økonomi.

Kognitiv bias vs. logisk fejlslutning

Folk forveksler undertiden kognitive forstyrrelser med logiske fejl, men de to er ikke de samme. EN logisk fejlslutning stammer fra en fejl i et logisk argument, mens a kognitiv bias er rodfæstet i tankebehandlingsfejl, der ofte skyldes problemer med hukommelse, opmærksomhed, tilskrivning og andre mentale fejl.

Tegn

Alle udviser kognitiv bias. Det kan være lettere at få øje på andre, men det er vigtigt at vide, at det er noget, der også påvirker din tænkning. Nogle tegn på, at du kan blive påvirket af en eller anden form for kognitiv bias, inkluderer:

Vær kun opmærksom på nyhedshistorier, der bekræfter dine meninger
At bebrejde eksterne faktorer, når ting ikke går din vej
At tilskrive andres succes til held, men at tage personlig kredit for dine egne præstationer
Forudsat at alle andre deler dine meninger eller tro
At lære lidt om et emne og derefter antage, at du ved alt, hvad der er at vide om det

Når du træffer afgørelser og beslutninger om verden omkring dig, kan du lide at tro, at du er objektiv, logisk og i stand til at tage ind og evaluere al den information, der er tilgængelig for dig. Desværre skubber disse forstyrrelser os nogle gange op, hvilket fører til dårlige beslutninger og dårlige domme.

Typer

Lær mere om et par af de mest almindelige typer kognitive forstyrrelser, der kan fordreje din tænkning.

Skuespiller-observatør bias: Dette er tendensen til at tilskrive dine egne handlinger til eksterne årsager, mens du tilskriver andres adfærd til interne årsager. For eksempel tilskriver du dit høje kolesterolniveau genetik, mens du anser andre for at have et højt niveau på grund af dårlig kost og mangel på motion.
Forankring bias: Dette er tendensen til at stole for stærkt på det allerførste stykke information, du lærer. For eksempel, hvis du lærer, at gennemsnitsprisen for en bil er en bestemt værdi, vil du tro, at ethvert beløb under dette er en god handel, måske ikke på udkig efter bedre tilbud. Du kan bruge denne bias til at indstille andres forventninger ved at lægge de første oplysninger på bordet til overvejelse.
Opmærksom bias: Dette er tendensen til at være opmærksom på nogle ting og samtidig ignorere andre. For eksempel, når du træffer en beslutning om, hvilken bil du skal købe, kan du være opmærksom på udseendet og følelsen af det udvendige og indvendige, men ignorerer sikkerhedsjournalen og gaskilometeret.
Tilgængelighed heuristisk: Dette lægger større værdi på information, som du hurtigt kommer til at tænke på. Du giver større tillid til disse oplysninger og har tendens til at overvurdere sandsynligheden og sandsynligheden for, at lignende ting sker i fremtiden.
Bekræftelsesforstyrrelse: Dette favoriserer information, der er i overensstemmelse med din eksisterende overbevisning, og diskontering af bevis, der ikke stemmer overens.
Falsk konsensuseffekt: Dette er tendensen til at overvurdere, hvor meget andre mennesker er enige med dig.
Funktionel fasthed: Dette er tendensen til at se objekter som kun fungerer på en bestemt måde. For eksempel, hvis du ikke har en hammer, overvejer du aldrig, at en stor skruenøgle også kan bruges til at drive et søm ind i væggen. Du tror måske, at du ikke har brug for thumbtacks, fordi du ikke har noget korkboard, du kan tackle ting på, men ikke overveje deres andre anvendelser. Dette kan udvides til folks funktioner, såsom at ikke indse, at en personlig assistent har færdigheder til at være i en lederrolle.
Halo-effekt: Dit helhedsindtryk af en person påvirker, hvordan du føler og tænker på deres karakter. Dette gælder især fysisk tiltrækningskraft, der påvirker, hvordan du vurderer deres andre kvaliteter.
Fejlinformationseffekt: Dette er tendensen til, at information efter begivenheden forstyrrer hukommelsen til den oprindelige begivenhed. Det er let at få din hukommelse påvirket af det, du hører om begivenheden fra andre. Kendskab til denne effekt har ført til mistillid til øjenvidnets information.
Optimisme bias: Denne skævhed får dig til at tro, at du er mindre tilbøjelige til at lide af ulykke og mere tilbøjelige til at opnå succes end dine jævnaldrende.
Selvbetjenende bias: Dette er tendensen til at bebrejde eksterne kræfter, når dårlige ting sker, og give dig selv kredit, når der sker gode ting. For eksempel, når du vinder en pokerhånd, skyldes det din dygtighed til at læse de andre spillere og kende oddsene, mens når du mister, skyldes det, at du får en dårlig hånd.
Dunning-Kruger-effekten: Dette er når folk, der tror, at de er klogere og mere i stand, end de virkelig er. For eksempel når de ikke kan genkende deres egen inkompetence.

Til tider kan flere forstyrrelser spille en rolle i at påvirke dine beslutninger og tænkning. For eksempel kan du huske en begivenhed forkert (misinformationseffekten) og antage, at alle andre deler den samme hukommelse af, hvad der skete (den falske konsensuseffekt).

Årsager

Hvis du skulle tænke på alle mulige muligheder, når du træffer en beslutning, ville det tage meget tid at tage selv det enkleste valg. På grund af den enorme kompleksitet i verden omkring dig og mængden af information i miljøet er det undertiden nødvendigt at stole på nogle mentale genveje, der giver dig mulighed for at handle hurtigt.

Kognitive forstyrrelser kan være forårsaget af en række forskellige ting, men det er disse mentale genveje, kendt som heuristik, der ofte spiller en vigtig medvirkende rolle. Selvom de ofte kan være overraskende nøjagtige, kan de også føre til fejl i tænkning.

Andre faktorer, der også kan bidrage til disse forstyrrelser:

Følelser
Individuelle motiver
Begrænsninger på sindets evne til at behandle information
Sociale pres

Kognitiv bias kan også øges, når folk bliver ældre på grund af nedsat kognitiv fleksibilitet.

Virkningen af kognitiv bias

Kognitive forstyrrelser kan føre til forvrænget tænkning. Konspirationsteoriens overbevisninger er f.eks. Ofte påvirket af en række forskellige fordomme, men kognitive forstyrrelser er ikke nødvendigvis dårlige. Psykologer mener, at mange af disse forstyrrelser tjener et adaptivt formål: De giver os mulighed for hurtigt at træffe beslutninger. Dette kan være afgørende, hvis vi står over for en farlig eller truende situation.

For eksempel, hvis du går ned ad en mørk gyde og får øje på en mørk skygge, der ser ud til at følge dig, kan en kognitiv bias få dig til at antage, at det er en mugger, og at du har brug for at gå ud af gaden så hurtigt som muligt. Den mørke skygge kan simpelthen være forårsaget af et flag, der vinker i brisen, men at stole på mentale genveje kan ofte komme dig ud af vejen for fare i situationer, hvor beslutninger skal træffes hurtigt.

Tips til at overvinde kognitiv bias

Forskning tyder på, at kognitiv træning kan hjælpe med at minimere kognitive bias i tænkning. Nogle ting, du kan gøre for at hjælpe med at overvinde bias, der kan påvirke din tænkning og beslutningstagning, inkluderer:

At være opmærksom på bias: Overvej hvordan skævheder kan påvirke din tænkning. I en undersøgelse leverede forskere feedback og information, der hjælper deltagerne med at forstå disse skævheder, og hvordan de påvirker beslutninger. Resultaterne af undersøgelsen viste, at denne type træning effektivt kunne reducere virkningerne af kognitiv bias med 29%.
I betragtning af de faktorer, der påvirker dine beslutninger: Er der faktorer som overtillid eller egeninteresse i spil? At tænke på indflydelsen på dine beslutninger kan hjælpe dig med at træffe bedre valg.
Udfordrer dine skævheder: Hvis du bemærker, at der er faktorer, der påvirker dine valg, skal du fokusere på aktivt at udfordre dine forspændinger. Hvilke faktorer har du savnet? Giver du bestemte faktorer for meget vægt? Ignorerer du relevante oplysninger, fordi de ikke understøtter din opfattelse? At tænke over disse ting og udfordre dine bias kan gøre dig til en mere kritisk tænker.

Reduktion af kognitiv bias kan også være gavnlig ved behandling af visse mentale sundhedsmæssige forhold.Cognitive bias modification therapy (CBMT) er en behandlingsmetode baseret på processer, der er designet til at reducere kognitiv bias. Denne form for terapi er blevet brugt til at hjælpe med at behandle afhængighed, depression og angst.

Hvad er kognitiv bias?

Indholdsfortegnelse: