Psykedelisk terapi: definition, typer, teknikker og effektivitet

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Hvad er psykedelisk terapi?

Psykedelisk terapi er en teknik, der involverer brugen af ​​psykedeliske stoffer for at hjælpe den terapeutiske proces. Hallucinogene stoffer er blevet brugt i holistisk medicin og til spirituel praksis af forskellige kulturer i tusinder af år.

Forskning i brugen af ​​psykedelika blomstrede i 1950'erne og 1960'erne, indtil sådanne stoffer blev gjort ulovlige i USA. Mens psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin stadig er ulovlige i USA, menes de at have potentialet til at behandle en række tilstande, herunder angst, depression og afhængighed.

I løbet af de sidste to årtier har forskere fået godkendelse fra myndighederne til at gennemføre forsøg med brugen af ​​disse stoffer til behandling af forskellige tilstande. For eksempel har forskere fundet, at psilocybin ikke kun er sikkert, men at det kan give betydelige positive virkninger på trivsel.

Når de anvendes under tilsyn i en nøje kontrolleret indstilling, viser forskning, at nogle psykedeliske stoffer kan producere varige og betydelige psykologiske og adfærdsmæssige ændringer.

Typer af psykedelisk terapi

Der er en række forskellige typer stoffer, der kan have psykedeliske virkninger. Nogle almindelige psykedeliske stoffer og deres anvendelser inkluderer:

  • Ayahuasca: Dette bryg med oprindelse i Sydamerika påstås at hjælpe med afhængighed, angst og depression. Mulige bivirkninger af Ayahuasca inkluderer serotoninsyndrom og medicininteraktioner.
  • LSD: Lysergsyre-diethylamid (LSD) kan føre til ændret humør, opfattelse og bevidsthed. Potentielle anvendelser inkluderer behandling af afhængighed og angst.
  • Psilocybin: Ligesom LSD ændrer psilocybin bevidsthed, humør og opfattelser. Det undersøges for dets anvendelse til behandling af afhængighed, angst og depression.
  • MDMA (ecstasy): Selvom det ikke er et klassisk psykedelisk stof, er MDMA (også kendt som ecstasy) et lægemiddel, der producerer "psykedeliske effekter", herunder følelser af eufori, ændrede opfattelser, øget ophidselse og øget omgængelighed. Forskning tyder på, at det har terapeutisk potentiale i behandlingen af ​​posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Teknikker

Fordi der ikke er nogen standardiseret metode til administration og praksis, har individuelle praktikere deres egne metoder til administration af psykedelisk terapi. Der er dog ofte et par fælles elementer:

  • Administration af en lav til moderat dosis af et psykedelisk lægemiddel
  • Overvågning af en professionel under den psykedeliske oplevelse
  • Gentagelse af den psykedeliske dosis med en til to uger mellem sessionerne

Under en psykedelisk session er faktorer kendt som sæt og indstilling kritiske. Set refererer til ting som humør og forventninger. Indstilling refererer til det miljø, hvor sessionen finder sted, og forholdet til terapeuten. Målet er at være komfortabel med terapeuten og det rum, hvor sessionen finder sted. Det er også vigtigt for patienterne at gå ind i oplevelsen og føle sig rolige og opmærksomme.

Efter den psykedeliske oplevelse er fokus på det næste trin en proces kendt som integration. Disse psykoterapisessioner er designet til at hjælpe den enkelte proces, give mening og finde mening i den psykedeliske oplevelse.

Mikrodosering

En variation af psykedelisk terapi er kendt som mikrodosering, hvilket indebærer at tage meget små, sub-hallucinogene doser af psykedeliske stoffer. Tilhængere af mikrodosering antyder, at selv disse meget lave doser kan have gavnlige helbredseffekter såsom at forbedre ydeevne, øge energi og mindske depression.

Mens der er noget bevis for, at mikrodosering kan have nogle gavnlige virkninger, er der behov for mere forskning.

Hvad psykedelisk terapi kan hjælpe med

Forskere har afdækket en række potentielle applikationer til psykedelisk terapi. Undersøgelser har vist, at angst, depression, stofbrug, alkoholbrug og PTSD alle kan reagere positivt på psykedelisk assisterede behandlinger.

  • Angst og humørsvingninger: Psykedelika ser ud til at have potentielle humørfordele, der kan være nyttige i behandlingen af ​​depression. En randomiseret dobbeltblindet undersøgelse fra 2016 viste, at behandling med psilocybin førte til signifikante reduktioner i angst og depression hos patienter, der gennemgik kræftbehandling.
  • Alkohol og stofbrugsforstyrrelser: Tidlig forskning viste stærke beviser for, at LSD kunne hjælpe med at komme sig efter stofbrugsbetingelser. Nogle nyere beviser understøtter også ideen om, at psykedelisk terapi giver løfte om en afhængighedsbehandling.
  • Posttraumatisk stresslidelse (PTSD): Forskning tyder også på, at MDMA-assisteret psykoterapi kan være nyttig i behandlingen af ​​posttraumatisk stresslidelse (PTSD). MDMA er bedst kendt som hovedingrediens i club drug ecstasy (eller molly), men det har også psykedeliske virkninger, der har vist sig at være nyttige til svære former for PTSD, der ikke har reageret på andre former for behandling.

Fordele ved psykedelisk terapi

Psykedelika er stærke stoffer, der kan producere dybe sindsændrende effekter. Disse stoffer menes at virke ved at påvirke de neurale kredsløb, der bruger neurotransmitteren serotonin. Nogle af de potentielle fordele ved disse stoffer inkluderer:

  • Følelser af afslapning
  • Forbedret følelse af velvære
  • Øget social tilknytning
  • Introspektion
  • Åndelige oplevelser

Det er vigtigt at huske, at mens psykedelika kan give positive fordele, er det også almindeligt, at folk oplever effekter som:

  • Ændret følelse af tid
  • Forvrængninger af virkeligheden
  • Forvrængede perceptuelle oplevelser
  • Intense opfattelser eller følelser
  • Paranoia
  • At se, høre eller føle ting, som man ellers ikke ville opleve

Ifølge National Institute on Drug Abuse (NIDA) er disse effekter en type stofinduceret psykose, der påvirker en persons evne til at kommunikere med andre, tænke rationelt og fortolke virkeligheden. Når det bruges i en terapeutisk indstilling, hvor en uddannet professionel kan hjælpe en person med at forstå og integrere disse oplevelser, har psykedelisk terapi potentialet til at lindre symptomerne på visse psykiatriske tilstande.

Efter at have taget psykedeliske stoffer rapporterer nogle mennesker at have mystiske eller åndelige oplevelser. De beskriver måske at have følelser af fred, glæde, enhed og empati.

En undersøgelse offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences antyder, at de humørsvingninger, der fremkaldes af psykedeliske stoffer, også ser ud til at have varige fordele. Folk, der tog psilocybin, fortsatte med at opleve forbedret velvære og øget social sammenhæng, selv efter at stofferne var forsvundet.

Effektivitet

Psykedelisk terapi viser et stort løfte i behandlingen af ​​en bred vifte af psykiske lidelser, herunder afhængighed og depression. Mens der er behov for yderligere forskning, er aktuelle forsøg i gang for bedre at bestemme anvendelserne og effektiviteten af ​​at bruge forskellige psykedeliske stoffer til behandling af specifikke forhold.

Angst og stemningsforstyrrelser

Psilocybinassisteret terapi var også forbundet med øget livskvalitet, forbedret optimisme og reduceret angst over dødelighed. Omkring 80% af deltagerne fortsatte med at vise forbedringer seks måneder senere.

En anden undersøgelse undersøgte virkningerne af den virkelige verden af ​​psykedelisk brug af deltagere i musikfestivaler. Deltagerne rapporterede, at indtagelse af LSD og psilocybin hjalp med at forbedre humør og føle sig mere socialt forbundet. De rapporterede også, at disse virkninger fortsatte, selv efter at stofferne var opbrugt.

Forstyrrelser i forbindelse med alkohol og stoffer

En undersøgelse fra 2015 viste, at psilocybinassisteret terapi var forbundet med nedsat drikke, reduceret alkoholbehov og øget afholdenhed. Psykedelisk terapis effektivitet til alkohol og stofbrug er dog endnu ikke klart fastslået. En undersøgelse fra 2012 viste, at en enkelt dosis LSD havde en gavnlig virkning på alkoholmisbrug op til seks måneder efter behandlingen, men virkningerne var ikke signifikante ved 12-måneders mærket.

En 2019-undersøgelse involverede undersøgelse af mennesker, der allerede var ophørt med at bruge alkohol ved brug af psykedelika. Mens kun 10% af de adspurgte brugte psykedeliske midler med vilje som en måde at reducere alkoholbrug på, rapporterede mere end 25%, at den hallucinogene oplevelse spillede en rolle i ændringen af ​​deres alkoholbrug.

Det er dog vigtigt at bemærke, at undersøgelser som dette er baseret på selvrapporter fra mennesker, der tidligere har taget psykedelika. For at afgøre, om psykedelisk behandling virkelig er effektiv til behandling af alkohol- og stofbrugsforstyrrelser, er der behov for mere forskning ved hjælp af randomiserede kliniske forsøg.

Post traumatisk stress syndrom

Kliniske forsøg har vist behandlingens langtidseffektivitet i behandlingen af ​​PTSD. En undersøgelse viste, at 54% af deltagerne ikke længere opfyldte kriterierne for diagnose efter behandling. Kun 23% af deltagerne i kontrolgruppen opfyldte ikke længere de diagnostiske kriterier ved opfølgningen.

Fordelene ser også ud til at være langvarige: 68% af dem i MDMA-assisteret terapibehandling opfyldte ikke de diagnostiske kriterier for PTSD et år efter behandling.

Ting at overveje

Mens psykedelisk terapi generelt betragtes som sikker og tolereres godt, er der nogle potentielle risici og bivirkninger, der skal overvejes. De klassiske psykedelika som LSD og psilocybin udgør få risici med hensyn til fysisk eller psykologisk afhængighed sammen med andre risici såsom følgende.

Negative psykologiske reaktioner

Potentialet for negative psykologiske reaktioner såsom symptomer på angst, panik og paranoia er noget at overveje. Brug af psykedelika kan også resultere i det, der kaldes en "dårlig tur". Disse oplevelser er præget af intense og skræmmende følelser af angst og frygt for at miste kontrol.

Mulige personlighedsændringer

Nogle har antydet, at disse stoffer har potentialet til at producere langsigtede sindændrende, personlighedsændrende effekter. For eksempel fandt en undersøgelse, at psilocybinbehandling var forbundet med stigninger i ekstroversion og åbenhed. Disse fund tyder på, at folk kan blive mere udadvendte og villige til at prøve nye ting efter at have været behandlet med psilocybinassisteret terapi.

Farer ved selvbehandling

En anden potentiel bekymring er muligheden for, at folk bruger psykedeliske stoffer til selvbehandling. Selvbehandling kan udgøre en række risici, herunder de psykologiske farer ved at opleve en dårlig tur, muligheden for lægemiddelinteraktioner og det faktum, at mange gademediciner er blandet med ukendte og potentielt skadelige stoffer.

Effekterne, som en person oplever med psykedeliske stoffer, kan være uforudsigelige og kan variere afhængigt af mængden af ​​det stof, der bruges, samt individets personlighed, humør og omgivelser.

Sådan kommer du i gang

I 2019 udpegede Food and Drug Administration (FDA) psilocybin-assisteret terapi som en "gennembrudsterapi." Denne betegnelse er designet til at fremskynde udviklingen og gennemgangen af ​​lægemidler, som indledende kliniske forsøg har vist til behandling af alvorlige tilstande.

I øjeblikket er kliniske forsøg med brugen af ​​LSD og psilocybin som behandling for alkoholafhængighed, angst og depression i gang.

Hvis du er interesseret i at prøve psykedelisk terapi, er det en mulighed at tilmelde dig et forskningsforsøg. Du kan søge efter kliniske forsøg, der rekrutterer deltagere gennem National Institute of Health (NIH). Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies (MAPS) og John Hopkins Center for Psychedelic and Consciousness Research kan også sponsorere forskning og forsøg, der accepterer deltagere.

Forsøg aldrig at behandle dig selv med psykedelika. I kliniske omgivelser får folk en bestemt, ren dosis, overvåges under den psykedeliske oplevelse og modtager professionel hjælp fra en terapeut til at integrere oplevelsen.

Det er også vigtigt at bemærke, at mens psykedelisk terapi har vist, at det kan være nyttigt i behandlingen af ​​en række tilstande, forsker forskerne stadig på de nøjagtige virkningsmekanismer. Yderligere forskning vil give forskere mulighed for at finde ud af, hvilke lægemidler der er mest nyttige til specifikke forhold, hvilke doser der skal bruges, og hvornår sådanne behandlinger skal undgås.