DSM-5 Kriterier til diagnosticering af panikforstyrrelse

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Paniklidelse er klassificeret som en angstlidelse i DSM-5. Ifølge retningslinjerne skal du regelmæssigt opleve uventede panikanfald for at blive diagnosticeret med en panikforstyrrelse.

Hvad siger DSM-5 ellers om en panikforstyrrelse? Hvordan sammenlignes den måde, den diagnosticeres på i DSM-5, med tidligere udgaver af manualen? Blandt opdateringerne er afklaring om, hvilke typer panikanfald, og hvordan agorafobi er forbundet med panikangst.

Hvad er DSM-5?

Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) af American Psychiatric Association (APA) er det system, der anvendes i USA til diagnosticering af psykiske lidelser. DSM indeholder diagnostiske kriterier, der anvendes af fagfolk inden for mental sundhed til at klassificere og beskrive enhver kendt mental sygdom.

2013-udgivelsen af ​​DSM var den første vigtige opdatering siden 1994. Der blev foretaget mange ændringer i denne femte udgave (DSM-5), herunder nogle opdateringer til diagnosen panikforstyrrelse.

Dette system er ikke uden kontroverser. Mange lidelser har overlappende symptomer. Nogle fagfolk sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af ​​denne type klassificeringssystem, mens andre føler, at der er stor subjektivitet i anvendelsen.

På trods af disse forbehold er en diagnose ofte nødvendig for behandling, forskning og refusion af forsikring. Mange fagfolk føler, at dette system er langt bedre end intet system overhovedet.

Hvordan DSM-5 diagnosticerer en panikforstyrrelse

De diagnostiske kriterier for panikforstyrrelse er defineret i DSM-5. Det er en angstlidelse, der primært er baseret på forekomsten af ​​panikanfald, som er tilbagevendende og ofte uventede.

Derudover efterfølges mindst et panikanfald af en måned eller mere af den person, der frygter, at de får flere angreb og får dem til at ændre deres adfærd, hvilket ofte inkluderer at undgå situationer, der kan fremkalde et angreb.

Det er vigtigt at bemærke, at en paniklidelsesdiagnose skal udelukke andre potentielle årsager til panikanfaldet (eller en begivenhed, der føles som en):

  • Angrebene skyldes ikke de direkte fysiologiske virkninger af et stof (såsom stofbrug eller medicin) eller en generel medicinsk tilstand.
  • Angrebene betegnes ikke bedre af en anden psykisk lidelse. Disse kan omfatte en social fobi eller en anden specifik fobi, tvangslidelse (OCD), posttraumatisk stresslidelse (PTSD) eller separationsangstlidelse.

Definition af panikanfald

Da panikanfald er nøglen til en diagnose af panikforstyrrelse, er de veldefinerede og specifikke. Det er her, opdateringerne i DSM-5 er vigtige.

Den tidligere version (DSM-IV) klassificerede panikangreb i tre kategorier: situationelt bundet / cued, situationelt disponeret eller uventet / uncued. DSM-5 forenkler tilgangen til klassificering af panikangreb ved kun at give to meget klare kategorier: forventede og uventede panikangreb.

Forventede panikanfald er dem, der er forbundet med en bestemt frygt, som at flyve. Uventede panikanfald har ingen tilsyneladende udløser eller signal og kan synes at forekomme ud af det blå. Ifølge DSM-5 er et panikanfald karakteriseret ved fire eller flere af følgende symptomer (tilstedeværelsen af ​​færre end fire symptomer kan betragtes som et panikanfald med begrænset symptom):

  • Hjertebank, bankende hjerte eller accelereret puls
  • Sved
  • Rystende eller rysten
  • Følelser af åndenød eller kvælning
  • En følelse af kvælning
  • Brystsmerter eller ubehag
  • Kvalme eller mavebesvær
  • Følelse af svimmelhed, ustabil, lyshårig eller svag
  • Følelser af uvirkelighed (derealisering) eller at være løsrevet fra sig selv (depersonalisering)
  • Frygt for at miste kontrol eller blive skør
  • Frygt for at dø
  • Følelsesløshed eller prikkende fornemmelser (paræstesier)
  • Kuldegysninger eller hedeture

Agorafobi vs. panikforstyrrelse

I tidligere versioner af DSM var agorafobi forbundet med panikforstyrrelse. Med opdateringerne af DSM-5 er agorafobi nu en separat og kodbar diagnose. Dette er en af ​​de største forskelle i opdateringerne.

Inden for opdateringen til agorafobi bemærker DSM-5, at en person skal opleve intens frygt eller angst i mindst to situationer. Disse inkluderer at være ude på offentlige, åbne rum og i folkemængder - i det væsentlige overalt, hvor du er uden for hjemmet.

Det bemærker også, at undgåelsesadfærd skal udstilles. Disse er et resultat af frygt for at være i situationer, der kan fremkalde panikanfald eller angst, hvor hjælp måske ikke er tilgængelig, eller at det er svært at flygte.

Professionel diagnose

Det er vigtigt at vide, at symptomerne på panikangst kan efterligne mange andre angstlidelser og / eller medicinske tilstande. Kun din læge eller mental sundhedsperson kan diagnosticere panikforstyrrelse.

Vejledning til diskussion af paniklidelse

Få vores udskrivningsguide, der hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål ved din næste læges aftale.

Download PDF

Angstlidelser som paniklidelse er blandt de mest udbredte typer psykiske lidelser, men kun omkring 20% ​​af de mennesker, der har symptomer på angst, søger behandling. Fordi angstlidelser er mere almindelige hos kvinder end mænd, anbefaler eksperter nu, at klinikere screener kvinder og piger i alderen 13 år og derover for angsttilstande.

Når du søger professionel hjælp for at evaluere dine symptomer og potentielt nå en diagnose, skal du huske at ærlighed er nøglen. Du kan endda se en terapeut og beslutte, at du gerne vil se en anden i stedet. Husk at gøre det, du har det godt med.

Selvom det i starten kan føles vanskeligt at diskutere dine følelser, skal du huske, at din læge er der for at hjælpe dig, og at det at tale åbent om din tilstand er det første skridt mod at håndtere dine symptomer på en sund måde.

Hvis du eller en elsket kæmper med panikforstyrrelse, skal du kontakte den nationale hjælpelinje for stofmisbrug og mental sundhed (SAMHSA) på 1-800-662-4357 for information om support- og behandlingsfaciliteter i dit område.

For flere ressourcer til mental sundhed, se vores nationale hjælpelinjedatabase.