Åbenhed indebærer at være modtagelig for en bred vifte af ideer, argumenter og information. At være fordomsfri betragtes generelt som en positiv kvalitet. Det er en nødvendig evne for at tænke kritisk og rationelt.
Hvis du ikke er åben for andre ideer og perspektiver, er det svært at se alle de faktorer, der bidrager til problemer eller komme op med effektive løsninger. I en mere og mere polariseret verden er det vigtigt at være i stand til at træde uden for din komfortzone og overveje andre perspektiver og ideer.
Dette betyder ikke, at det er let at være fordomsfri. At være åben for nye ideer og oplevelser kan undertiden føre til forvirring og kognitiv dissonans, når vi lærer nye ting, der er i konflikt med eksisterende tro. At være i stand til at ændre og revidere forældede eller forkerte overbevisninger er dog en vigtig del af læring og personlig vækst. For at nyde fordelene ved at være fordomsfri skal du arbejde på at opbygge denne evne.
Hvad betyder det at være fordomsfri?
Der er et par forskellige aspekter ved fordomsfrihed:
- I daglig brug bruges udtrykket "fordomsfri" ofte som et synonym for at være ikke fordomsfuld eller tolerant.
- Fra et psykologisk perspektiv bruges udtrykket til at beskrive, hvor villige mennesker er til at overveje andre perspektiver eller til at afprøve nye oplevelser.
- Åbenhed kan også indebære at stille spørgsmål og være aktiv med at søge efter information, der udfordrer din tro.
- Det omfatter også troen på, at andre mennesker skal være frie til at udtrykke deres tro og argumenter, selvom du ikke nødvendigvis er enig i disse synspunkter.
Det modsatte af fordomsfri er lukket eller dogmatisk. Mennesker, der er mere lukkede, er normalt kun villige til at overveje deres egne synspunkter og er ikke modtagelige for andre ideer.
Selvom du betragter dig selv som en temmelig fordomsfri person, er der sandsynligvis visse emner, som du tager en meget sværere holdning til: Oplevelser, som du f.eks. Brænder for eller sociale problemer. At have overbevisning kan være stor, men stærk tro negerer ikke et åbent sind. At være fordomsfri betyder at have evnen til at overveje andre perspektiver og forsøge at være empatisk over for andre mennesker, selv når du er uenig med dem.
Selvfølgelig har fordomsfrihed sine grænser. Det betyder ikke, at du skal sympatisere med enhver ideologi. Men at gøre en indsats for at forstå de faktorer, der kan have ført til disse ideer, kan være nyttigt at finde måder til at overtale folk til at skifte mening.
Karakteristika for fordomsfri mennesker
- De er nysgerrige efter at høre, hvad andre synes.
- De er i stand til at få deres ideer udfordret.
- De bliver ikke vrede, når de tager fejl.
- De har empati for andre mennesker.
- De tænker over, hvad andre mennesker tænker.
- De er ydmyge over deres egen viden og ekspertise.
- De vil gerne høre, hvad andre mennesker har at sige.
- De tror, at andre har ret til at dele deres tro og tanker.
Fordelene ved at være fordomsfri
At være mere fordomsfri betyder at nyde nogle nyttige og effektive fordele. Åbenhed hjælper dig:
- Få indsigt. At udfordre din eksisterende tro og overveje nye ideer kan give dig ny indsigt i verden og også lære dig nye ting om dig selv.
- Få nye oplevelser. At være åben for andre ideer kan også åbne dig for nye oplevelser.
- Opnå personlig vækst. At holde et åbent sind kan hjælpe dig med at vokse som person. Du lærer nye ting om verden og menneskerne omkring dig.
- Bliv mentalt stærk. At være åben over for nye ideer og oplevelser kan hjælpe dig med at blive en stærkere og mere levende person. Dine erfaringer og viden bygger fortsat på hinanden.
- Føl dig mere optimistisk. Et af problemerne med at forblive lukket er, at det ofte fører til en større følelse af negativitet. At være åben kan hjælpe med at inspirere til en mere optimistisk holdning til livet og fremtiden.
- Lær nye ting. Det er svært at fortsætte med at lære, når du omgiver dig med de samme gamle ideer. At skubbe dine grænser og nå ud til mennesker med forskellige perspektiver og oplevelser kan hjælpe med at holde dit sind frisk.
Faktorer, der påvirker fordomsfrihed
Der er en række ting, der kan påvirke, hvor åben eller lukket en person er. Mens nogle af de faktorer, der går med til at bestemme, hvor fordomsfri du er, kan være medfødte egenskaber, kan andre dyrkes for at hjælpe med at udvikle en mere åben tankegang.
Personlighed
I femfaktormodellen om menneskelig personlighed er åbenhed for oplevelse en af de fem brede dimensioner, der udgør menneskelig personlighed. Dette personlighedstræk deler mange af de samme kvaliteter med fordomsfrihed, såsom at være villig til at overveje nye oplevelser og ideer og engagere sig i selvundersøgelse.
Ekspertise
Forskning tyder på, at folk forventer, at eksperter er mere dogmatiske om deres ekspertiseområde. Når folk føler, at de er mere kyndige eller dygtige i et område end andre mennesker, er de mindre tilbøjelige til at være åbne.
Forskere har fundet ud af, at det at give deltagerne falsk positiv eller falsk negativ feedback om deres præstationer på en opgave har påvirket, hvor lukkede de var om at overveje en alternativ politisk mening.
Komfort med tvetydighed
Folk har forskellige niveauer af komfort, når de håndterer usikkerhed. For meget tvetydighed efterlader folk ubehagelige og endda ulykkelige. Dogmatisme er undertiden et forsøg på at holde tingene enklere og lettere at forstå. Ved at afvise alternative ideer, der kan udfordre status quo, er folk i stand til at minimere usikkerhed og risiko - eller i det mindste deres opfattelse af risiko. Ældre forskning understøtter denne idé, hvilket tyder på, at mennesker med lukkede tanker er mindre i stand til at tolerere kognitive inkonsekvenser.
Hvordan man kan være mere fordomsfri
At lære at være mere fordomsfri er mulig, men det kan være lidt af en udfordring. På mange måder er vores sind designet til at se koncepter som helheder. Vi udvikler en idé eller en kategori af viden, som psykologen Jean Piaget omtalte som et skema. Når vi støder på nye oplysninger, har vi tendens til at ønske at sortere dem i en af vores eksisterende skemaer i en mental proces kendt som assimilation.
Nogle gange passer de nye ting, vi lærte, dog ikke helt sammen med det, vi allerede ved. I dette tilfælde er vi nødt til at justere vores forståelse af verden i en proces, der kaldes indkvartering. I det væsentlige er vi nødt til at ændre, hvordan vi tænker for at håndtere disse nye oplysninger.
Assimilation har tendens til at være en ret let proces; når alt kommer til alt arkiverer du bare nye oplysninger i dit eksisterende arkivsystem. Indkvartering er sværere. Du lægger ikke bare noget i en eksisterende fil; du opretter et helt nyt arkivsystem.
Nogle gange kræver nye oplysninger at genoverveje de ting, du troede, du kendte. Det kræver en revurdering af dine minder og tidligere oplevelser i lyset af det, du har lært.
For at gøre dette skal du være i stand til at ophæve dine domme, tage et seriøst kig på de eksisterende beviser og indrømme, at du tog fejl. Denne proces kan være vanskelig, forvirrende og undertiden smertefuld eller livsændrende. Det tager meget mental indsats, men du kan træne din hjerne til at være mere fordomsfri.
Bekæmp bekræftelsesforstyrrelsen
En kognitiv tendens kendt som bekræftelsesforstyrrelse kan være en af de største bidragydere til lukket tankegang. At overvinde denne tendens kan dog være lidt vanskelig. Bekræftelsesforstyrrelsen indebærer at være mere opmærksom på ting, der bekræfter vores eksisterende tro, samtidig med at man diskonterer bevis, der udfordrer det, vi synes.
At være opmærksom på bekræftelsesforstyrrelsen er måske en af de bedste måder at bekæmpe den på. Når du støder på information, skal du overveje, hvordan denne bias kan påvirke, hvordan du vurderer oplysningerne. Hvis det ser ud til, at du let accepterer noget, fordi det understøtter dine eksisterende argumenter, skal du tage et øjeblik på at overveje nogle argumenter, der kan udfordre dine ideer. At lære at evaluere informationskilder og lære at være en informeret forbruger af videnskabelige historier i nyhederne kan også være nyttigt.
Stil spørgsmål
De fleste mennesker kan lide at tro på deres egen følelse af intellektuel dyd. Og på mange måder er det vigtigt at være i stand til at have tillid og tillid til dine egne valg. Men det er godt at huske, at hvad der kan synes at være beslutsomt og engageret i visse idealer, faktisk kan være en form for lukket stædighed.
En del af at være fordomsfri indebærer at være i stand til at stille spørgsmålstegn ved ikke kun andre, men også dig selv. Når du støder på nye oplysninger, så spørg dig selv et par nøglespørgsmål:
- Hvor meget ved du virkelig om emnet?
- Hvor troværdig er kilden?
- Har du overvejet andre ideer?
- Har du nogen fordomme, der kan påvirke din tænkning?
I mange tilfælde kan denne form for selvspørgsmål hjælpe med at uddybe dit engagement i din tro. Eller det kan give indsigt, som du ikke havde overvejet før.
Giv det tid
Når du hører noget, du er uenig med, kan dit første instinkt være at være uenig eller bare lukke ned. I stedet for at lytte eller overveje det andet perspektiv, går du ind i en tankegang, hvor du bare prøver at bevise den anden person forkert, nogle gange før du endda har en chance for at overveje alle punkterne.
Det er let at blive pakket ind i det følelsesmæssige svar, du har på noget. Du er uenig, du kan ikke lide det, du har hørt, og du vil måske endda have, at den anden person ved, hvor forkert de er. Problemet med den slags hurtige svar er, at du handler i øjeblikket, ikke tager dig tid til virkelig at overveje alle aspekter af problemet og sandsynligvis ikke argumentere for alt det effektivt.
Alternativet er at give dig selv en kort periode til at overveje argumenterne og evaluere beviserne. Når du har hørt noget, skal du tage et øjeblik på at overveje følgende punkter, før du svarer:
- Er dine egne argumenter baseret på flere kilder?
- Er du villig til at revidere din mening i lyset af modstridende beviser?
- Vil du holde fast i din mening, selvom beviset nedsætter den?
Åbenhed kræver mere kognitiv indsats end dogmatisme. Bare det at være villig til at overveje andre perspektiver kan være en udfordring, men det kan blive endnu vanskeligere, når du finder det nødvendigt at revidere din egen tro.
Øv dig intellektuel ydmyghed
Selvom du er ekspert på et emne, så prøv at huske på, at hjernen er meget mere ufuldkommen og upræcis, end de fleste af os vil indrømme. Som forskningen har vist, kan det at være vidende om noget faktisk bidrage til lukket tankegang.
Når folk tror, at de er autoritet i et emne eller tror, at de allerede ved alt, hvad der er at vide, er de mindre villige til at tage nye oplysninger og underholde nye ideer. Dette begrænser ikke kun dit læringspotentiale, men det kan også være et eksempel på en kognitiv bias kendt som Dunning-Kruger-effekten. Denne bias får folk til at overvurdere deres egen viden om et emne, hvilket gør dem blinde for deres egen uvidenhed.
Sande eksperter har tendens til faktisk at være mere ydmyge over deres viden; de ved, at der altid er mere at lære. Så hvis du tror, du ved det hele, er chancerne for, at du sandsynligvis ikke gør det.
Som videnskabskommunikator og tv-personlighed Bill Nye engang sagde: "Alle, du nogensinde vil møde, ved noget, som du ikke gør." Uden et åbent sind har du aldrig mulighed for at overveje de andre perspektiver og oplevelser. Du får aldrig at vide, hvad andre ved.
Et ord fra Verywell
At være fordomsfri kan være svært. Det hjælper ikke, at vores sind ofte er rettet mod at bevare kognitiv energi ved at stole på genveje og forenkling. Selvom det at være åbenhed ikke kommer naturligt for dig, kan du arbejde for at dyrke en modtagelig holdning, der efterlader dig åben for nye perspektiver, viden, mennesker og oplevelser.