Gruppetænkning er et psykologisk fænomen, der opstår, når en gruppe danner en hurtig mening, der matcher gruppens konsensus, snarere end kritisk at evaluere informationen. Massehysteri kan ses som et ekstremt eksempel på gruppetænkning.
Gruppetænkning ser ud til at forekomme oftest, når en respekteret eller overbevisende leder er til stede, hvilket inspirerer medlemmerne til at være enige med deres mening. Gruppetænkning er undertiden positiv, men ses oftere i et negativt lys, især i USA og andre lande, der værdsætter individuel mening.
Historien om gruppetænkning
Gruppetænkning er oftest forbundet med forretning, politik og politisk beslutningstagning, men det vedrører også psykologien om kollektive fobier og massehysteri.
Udtrykket "gruppetænkning" blev opfundet i begyndelsen af 1970'erne af psykolog Irving L. Janis. I 1972 udgav Janis sin bog Ofre for gruppetænkning: En psykologisk undersøgelse af udenrigspolitiske beslutninger og fiaskoer.
Janis definerer "gruppetænkning" som "et psykologisk drev til konsensus for enhver pris, der undertrykker uenighed og vurdering af alternativer i sammenhængende beslutningstagningsgrupper."
Janis identificerede otte symptomer på gruppetænkning, herunder illusioner af usårbarhed, ubestridte overbevisninger, rationalisering, stereotype, selvcensur, "mind guards", illusioner om enstemmighed og direkte til pres.
Janis beskyldte gruppetænkningen for adskillige politiske "fiascos" såsom invasionen af svinebugten, manglen på at forberede sig på angrebet på Pearl Harbor, optrapningen af Vietnamkrigen og dækningen af Watergate. Forskere har fortsat skylden for senere begivenheder, herunder beslutningen om at lancere den dømte rumfærge Challenger, Iran-Contra-affæren og Enron-skandalen på gruppetænkning.
Gruppetænkning og masshysteri
Det antages, at gruppetænkning øges, når gruppens sammenhængskraft øges, hvilket kan hjælpe med at forklare det psykologiske fænomen med massehysteri. Også kendt som epidemisk hysteri, massepsykogen sygdom og massesociogen sygdom, er massehysteri en "en konstellation af symptomer, der tyder på organisk sygdom, men uden en identificerbar årsag, der opstår mellem to eller flere mennesker, der deler overbevisning relateret til disse symptomer, "ifølge en undersøgelse fra 1997 foretaget af Johns Hopkins University School of Hygiene and Public Health. Det "ses som et socialt fænomen, der involverer ellers sunde mennesker."
Nogle psykologer mener, at massehysteri er en form for gruppetænkning. I tilfælde af massehysteri udvikler gruppemedlemmerne en fælles frygt, der ofte bliver til en panik.
Gruppemedlemmerne fodrer hinandens følelsesmæssige reaktioner og får panikken til at eskalere. Salem-hekseprøverne og panikken over krigen i verdensradioudsendelsen kan ses som eksempler på massehysteri relateret til gruppetænkning.
Et bredt omtalt tilfælde af mulig masshysteri opstod i 2011 i upstate New York, da teenagepiger fra samme gymnasium begyndte at udvise en uforklarlig trækningsforstyrrelse.
Gruppetænkning i hverdagen
Ud over at forårsage massehysteri kan gruppetænkning modvirke uafhængig tænkning både i skolen og på arbejdspladsen.