Studerende i psykologi bruger en hel del tid på at lære om Sigmund Freuds teorier. Selv mennesker, der ikke er fortrolige med psykologi, har en vis bevidsthed om psykoanalyse, tankeskolen skabt af Sigmund Freud.
Mens du måske har en del viden om nøglebegreber i psykoanalyse som det ubevidste, fiksationer, forsvarsmekanismer og drømmesymbolik, kan du undre dig over, hvordan disse ideer passer sammen, og hvilken indflydelse de virkelig har på nutidige psykologer.
Sigmund Freuds centrale teorier
I denne korte oversigt over Freudian teori kan du lære mere om nogle af de største ideer, som Sigmund Freud foreslår.
Taleterapi
Et af Freuds største bidrag til psykologi var samtaleterapi, forestillingen om, at det bare at tale om vores problemer kan hjælpe med at lindre dem. Det var gennem hans tilknytning til sin nære ven og kollega Josef Breuer, at Freud blev opmærksom på en kvinde, der i sagens historie blev kendt som Anna O.
Den unge kvindes rigtige navn var Bertha Pappenheim. Hun blev Breuer-patient efter at have lidt et anfald af det, der dengang blev kendt som hysteri. Symptomerne omfattede sløret syn, hallucinationer og delvis lammelse. Breuer bemærkede, at diskussion af sine oplevelser gav en vis lindring fra hendes symptomer. Det var Pappenheim selv, der begyndte at henvise til behandlingen som den "talende kur".
Mens Anna O. ofte beskrives som en af Freuds patienter, mødtes de to aldrig. Freud diskuterede imidlertid ofte sin sag med Breuer, og de to samarbejdede om en bog fra 1895 baseret på hendes behandling med titlen. Undersøgelser i hysteri.
Freud konkluderede, at hendes hysteri var resultatet af seksuelt misbrug i barndommen, en opfattelse, der endte med at føre til en splittelse i Freud og Breuers professionelle og personlige forhold. Anna O. har muligvis ikke været Freuds patient, men hendes sag informerede meget om Freuds arbejde og senere teorier om terapi og psykoanalyse.
Personlighedskræfter
Ifølge Freuds psykoanalytiske teori genereres al psykisk energi af libido. Freud foreslog, at vores mentale tilstande var påvirket af to konkurrerende kræfter: cathexis og anticathexis.
Cathexis blev beskrevet som en investering i mental energi i en person, en idé eller et objekt. Hvis du for eksempel er sulten, kan du skabe et mentalt billede af et lækkert måltid, som du har ønsket dig.
I andre tilfælde kan egoet udnytte noget af id'ets energi til at søge aktiviteter, der er relateret til ønsket om at sprede noget af den overskydende energi fra id'et. Hvis du faktisk ikke kan søge mad for at berolige din sult, kan du i stedet tommelfinger gennem en kogebog eller gennemse din yndlingsopskriftblog.
Antikathexis involverer egoet, der blokerer id'ets socialt uacceptable behov. Undertrykkelse af opfordringer og ønsker er en almindelig form for antikathexis, men det indebærer en betydelig investering i energi.
Ifølge Freuds teori er der kun så meget libidinal energi til rådighed. Når en masse energi er afsat til at undertrykke trang via antikathexis, er der mindre energi til andre processer.
Freud mente også, at meget af menneskelig adfærd var motiveret af to drivende instinkter: livsinstinkterne og dødsinstinkterne. Livsinstinkterne er dem, der vedrører et grundlæggende behov for overlevelse, reproduktion og glæde. De inkluderer sådanne ting som behovet for mad, husly, kærlighed og sex.
Han foreslog også, at alle mennesker har et ubevidst ønske om død, hvilket han kaldte dødsinstinkterne. Selvdestruktiv opførsel, mente han, var et udtryk for dødsdrevet. Han mente imidlertid, at disse dødsinstinkter stort set blev tempereret af livsinstinkter.
Psyken
I freudiansk teori er det menneskelige sind struktureret i to hoveddele: det bevidste og ubevidste sind. Det bevidste sind inkluderer alle de ting, vi er opmærksomme på eller let kan bringe til bevidsthed. På den anden side inkluderer det ubevidste sind alle de ting, der ligger uden for vores bevidsthed - alle de ønsker, ønsker, håb, opfordringer og minder, der ligger uden for bevidsthed, men alligevel fortsætter med at påvirke adfærd.
Freud sammenlignede sindet med et isbjerg. Spidsen af isbjerget, der faktisk er synlig over vandet, repræsenterer kun en lille del af sindet, mens den enorme isflade skjult under vandet repræsenterer det meget større ubevidste.
Ud over disse to hovedkomponenter i sindet opdeler den freudianske teori også menneskelig personlighed i tre hovedkomponenter: id, ego og superego.
- Id'et er den mest primitive del af personligheden, der er kilden til alle vores mest basale opfordringer. Denne del af personligheden er helt ubevidst og tjener som kilde til al libidinal energi.
- Egoet er den komponent af personlighed, der er ladet med at håndtere virkeligheden og hjælper med at sikre, at id'ets krav bliver opfyldt på måder, der er realistiske, sikre og socialt acceptable.
- Superegoet er den del af personligheden, der har alle de internaliserede moral og standarder, som vi tilegner os fra vores forældre, familie og samfund som helhed.
Psykoseksuel udvikling
Freudiansk teori antyder, at når børn udvikler sig, udvikler de sig gennem en række psykoseksuelle faser. På hvert trin er libido's lystsøgende energi fokuseret på en anden del af kroppen.
De fem faser af psykoseksuel udvikling er:
- Den orale fase: De libidinale energier er fokuseret på munden.
- Analfasen: De libidinale energier er fokuseret på anus.
- Det falliske stadium: De libidinale energier er fokuseret på penis eller klitoris.
- Den latente fase: En periode med ro, hvor der er lille libidinal interesse.
- Kønsfasen: De libidinale energier er fokuseret på kønsorganerne.
Den vellykkede afslutning af hvert trin fører til en sund personlighed som voksen. Hvis imidlertid en konflikt forbliver uløst på et bestemt tidspunkt, kan individet forblive fikseret eller sidde fast på det bestemte udviklingspunkt.
En fiksering kan indebære en overdreven afhængighed eller besættelse af noget relateret til denne udviklingsfase. For eksempel menes en person med en "oral fiksering" at sidde fast i det orale udviklingsstadium. Tegn på en oral fiksering kan omfatte overdreven afhængighed af oral adfærd såsom rygning, bidende negle eller spisning.
Drømmeanalyse
Det ubevidste sind spillede en kritisk rolle i alle Freuds teorier, og han betragtede drømme som en af de vigtigste måder at kigge ind i, hvad der ligger uden for vores bevidste bevidsthed. Han kaldte drømme "den kongelige vej til det ubevidste" og mente, at ved at undersøge drømme kunne han ikke kun se, hvordan det ubevidste sind fungerer, men også hvad det forsøger at skjule fra bevidst bevidsthed.
Freud mente, at drømmeindholdet kunne opdeles i to forskellige typer. Det åbenbare indhold af en drøm omfattede alt det faktiske indhold af drømmen - begivenhederne, billederne og tankerne indeholdt i drømmen. Det åbenlyse indhold er i det væsentlige hvad drømmeren husker ved vågnen.
Det latente indhold er derimod alle de skjulte og symbolske betydninger i drømmen. Freud mente, at drømme i det væsentlige var en form for ønskeopfyldelse. Ved at tage ubevidste tanker, følelser og ønsker og omdanne dem til mindre truende former er folk i stand til at reducere egoets angst.
Han brugte ofte analysen af drømme som udgangspunkt i sin teknik for fri tilknytning. Analytikeren ville fokusere på et bestemt drømmesymbol og derefter bruge fri tilknytning til at se, hvilke andre tanker og billeder der straks kom til klientens sind.
Forsvarsmekanismer
Selvom du aldrig har studeret Freuds teorier før, har du sandsynligvis hørt udtrykket "forsvarsmekanismer." Når nogen synes at være uvillige til at møde en smertefuld sandhed, kan du beskylde dem for at være "i fornægtelse." Når en person forsøger at lede efter en logisk forklaring på uacceptabel opførsel, kan du foreslå, at de "rationaliserer".
Disse ting repræsenterer forskellige typer forsvarsmekanismer eller taktikker, som egoet bruger til at beskytte sig mod angst. Nogle af de mest kendte forsvarsmekanismer inkluderer benægtelse, undertrykkelse og regression, men der er mange flere.
Moderne udsigter
Mens Freuds teorier er blevet kritiseret bredt, er det vigtigt at huske, at hans arbejde bidrog med vigtige bidrag til psykologien. Hans arbejde udløste en stor ændring i, hvordan vi ser på psykisk sygdom, ved at antyde, at ikke alle psykologiske problemer har fysiologiske årsager.
Freuds tro på, at mentale problemer kunne løses ved faktisk taler om dem hjalp med at revolutionere psykoterapi.
Mange nutidige psykologer tillader ikke Freuds ideer, men teorierne er fortsat vigtige. For at forstå, hvor psykologi er i dag, er det vigtigt at se tilbage på, hvor vi har været, og hvordan vi kom her. Freuds arbejde giver et indblik i en vigtig bevægelse inden for psykologi, der hjalp med at transformere, hvordan vi tænker på mental sundhed, og hvordan vi nærmer os psykologiske lidelser.
Ved at studere disse teorier og dem, der fulgte efter, kan du få en bedre forståelse af psykologiens fascinerende historie. Mange udtryk som f.eks forsvarsmekanisme, Freudian slip, og anal retention er blevet en del af vores hverdagssprog. Ved at lære om hans arbejde og teorier kan du forstå, hvordan disse ideer og koncepter blev vævet ind i populærkulturens struktur.