Hvad er abstrakt begrundelse?

Hvad er abstrakt begrundelse?

Abstrakt ræsonnement, også kendt som abstrakt tænkning, involverer evnen til at forstå og tænke med komplekse begreber, der, selvom de er virkelige, ikke er bundet til konkrete oplevelser, objekter, mennesker eller situationer. Denne type ræsonnement indebærer at tænke på ideer og principper, der ofte er symbolske eller hypotetiske.

Abstrakt ræsonnement betragtes som en type højere ordens tænkning. Denne type tænkning er mere kompleks end den type tænkning, der er centreret om at huske og huske information og fakta.

Abstrakt ræsonnement kræver tænkning af ideer, principper og objekter på nye måder.

Eksempler på abstrakt begrundelse

Eksempler på abstrakte begreber inkluderer ideer som:

• Humor
• Fantasi
• Venskab
• Frihed
• Misundelse
• Succes
• Elsker
• Vækst
• Lykke
• Håber
• Visdom

Mens disse ting er virkelige, er de ikke konkrete, fysiske ting, som folk kan opleve direkte via deres traditionelle sanser.

Abstrakt vs. konkret begrundelse

En måde at tænke på abstrakte begreber er at kontrastere dem med konkrete. Konkret ræsonnement er bundet til specifikke oplevelser eller objekter, der kan observeres direkte.

Forskning tyder på, at konkrete tænkere har en tendens til at fokusere mere på de procedurer, der er involveret i, hvordan en opgave skal udføres, mens abstrakte tænkere er mere fokuserede på grundene til, at en opgave skal udføres.

Det er vigtigt at huske, at du har brug for både konkrete og abstrakte ræsonnementsevner for at løse problemer i det daglige liv. I mange tilfælde bruger du aspekter af begge typer tænkning til at komme med løsninger.

Sådan udvikler det sig

Mens abstrakt ræsonnement er en væsentlig færdighed, er det ikke noget, som folk er født med. I stedet udvikler denne kognitive evne i løbet af barndommen, når børn får nye evner, viden og oplevelser.

Psykologen Jean Piaget beskrev en teori om kognitiv udvikling, der skitserede denne proces fra fødslen gennem ungdomsårene og den tidlige voksenalder. Ifølge hans teori gennemgår børn fire forskellige stadier af intellektuel udvikling:

• Sensorimotorisk stadium: I denne tidlige periode stammer børns viden primært fra deres sanser.
• Føroperationsfase: På dette tidspunkt udvikler børn evnen til at tænke symbolsk.
• Konkret operationelt stadium: På dette stadium bliver børnene mere logiske, men deres forståelse af verden har tendens til at være meget konkret.
• Formel operationel fase: Evnen til at ræsonnere om konkrete oplysninger vokser fortsat i denne periode, men der opstår også abstrakte ræsonnementsevner.

Denne periode med kognitiv udvikling, når abstrakt ræsonnement bliver mere tydeligt, begynder typisk omkring 12 år. Det er i denne alder, at børn bliver mere dygtige til at tænke over ting fra en anden persons perspektiv. De er også bedre i stand til mentalt at manipulere abstrakte ideer samt lægge mærke til mønstre og forhold mellem disse begreber.

Anvendelser

Abstrakt ræsonnement er en færdighed, der er afgørende for evnen til at tænke kritisk og løse problemer. Denne type tænkning er også relateret til det, der kaldes flydende intelligens, eller evnen til at ræsonnere og løse problemer på unikke måder.

Flydende intelligens indebærer at tænke abstrakt om problemer uden udelukkende at stole på eksisterende viden.

Abstrakt ræsonnement bruges på en række måder i forskellige aspekter af dit daglige liv. Nogle eksempler på gange, du måske bruger denne type tænkning:

• Når du beskriver noget med en metafor
• Når du taler om noget billedligt
• Når du kommer med kreative løsninger på et problem
• Når du analyserer en situation
• Når du bemærker forhold eller mønstre
• Når du danner en teori om hvorfor noget sker
• Når du tænker på et problem fra et andet synspunkt

Forskning antyder også, at abstrakt tænkning spiller en rolle i de handlinger, folk tager. Abstrakte tænkere har vist sig at være mere tilbøjelige til at engagere sig i risikabel adfærd, hvor konkrete tænkere er mere tilbøjelige til at undgå risici.

Virkningen af ​​abstrakt begrundelse

Mennesker, der har stærke abstrakte tænkende færdigheder, har tendens til at score godt på intelligensprøver. Fordi denne type tænkning er forbundet med kreativitet, har abstrakte tænkere også en tendens til at udmærke sig inden for områder, der kræver kreativitet såsom kunst, skrivning og andre områder, der drager fordel af divergerende tænkning.

Abstrakt ræsonnement kan have både positive og negative virkninger. Det kan bruges som et værktøj til at fremme innovativ problemløsning, men det kan også føre til problemer i nogle tilfælde:

• Partiskhed: Forskning antyder også, at det undertiden kan fremme forskellige typer af bias. Når folk søger at forstå begivenheder, kan abstrakt ræsonnement nogle gange få folk til at søge mønstre, temaer og relationer, der muligvis ikke eksisterer.
• Katastrofal tænkning: Nogle gange kan disse slutninger, forestillede scenarier og forudsigelser om fremtiden føre til følelser af frygt og angst. I stedet for at komme med realistiske forudsigelser kan folk katastrofere og forestille sig de værst mulige potentielle resultater.
• Angst og depression: Forskning har også fundet ud af, at abstrakte ræsonnementsstile undertiden er forbundet med bekymring og drøvtygning. Denne tankegang er også forbundet med en række tilstande, herunder depression, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Betingelser, der påvirker abstrakt tænkning

Tilstedeværelsen af ​​indlæringsvanskeligheder og psykiske forhold kan påvirke abstrakte ræsonnementsevner. Betingelser, der er knyttet til nedsat abstrakt resonnementsevne, inkluderer:

• Autisme
• Demens
• Læringsvanskeligheder
• Skizofreni
• Traumatisk hjerneskade (TBI)

Den naturlige aldringsproces kan også have indflydelse på abstrakte ræsonnementsevner. Forskning tyder på, at tænkningskompetencer forbundet med væskeintelligens når ud i alderen 30 eller 40 og begynder at falde med alderen.

Tips til resonnement abstrakt

Mens nogle psykologer mener, at abstrakte tænkende færdigheder er et naturligt produkt af normal udvikling, antyder andre, at disse evner er påvirket af genetik, kultur og oplevelser. Nogle mennesker kan komme med disse færdigheder naturligt, men du kan også styrke disse evner med praksis.

Nogle strategier, som du måske bruger til at forbedre dine abstrakte ræsonnementskompetencer:

• Tænke over hvorfor og ikke bare hvordan: Abstrakte tænkere har tendens til at fokusere på betydningen af ​​begivenheder eller på hypotetiske resultater. I stedet for kun at koncentrere dig om de nødvendige skridt til at nå et mål, skal du overveje nogle af grundene til, at dette mål kan være værdifuldt, eller hvad der kan ske, hvis du når det mål.
• Omram din tænkning: Når du nærmer dig et problem, kan det være nyttigt at målrettet forsøge at tænke på problemet på en anden måde. Hvordan kan en anden nærme sig det? Er der en lettere måde at opnå det samme på? Er der nogen elementer, du ikke har overvejet?
• Overvej det store billede: I stedet for at fokusere på det specifikke ved en situation, så prøv at tage et skridt tilbage for at se det store billede. Hvor konkrete tænkere er mere tilbøjelige til at koncentrere sig om detaljerne, fokuserer abstrakte tænkere på, hvordan noget relaterer sig til andre ting, eller hvordan det passer ind i den store tingordning.

Et ord fra Verywell

Abstrakt ræsonnement giver folk mulighed for at tænke på komplekse relationer, genkende mønstre, løse problemer og udnytte kreativitet. Mens nogle mennesker har en tendens til at være naturligt bedre til denne type ræsonnement, er det en færdighed, som du kan lære at bruge og styrke med praksis.

Det er vigtigt at huske, at både konkret og abstrakt ræsonnement er færdigheder, som du har brug for for at løse problemer og fungere med succes.