Det er normalt at bekymre sig fra tid til anden. I betragtning af livets mange ukendte og udfordringer kan bekymring betragtes som et meget naturligt svar på mange situationer.
Kroniske og altoverskydende bekymringer kan dog være generende og forstyrre vores evne til at fungere frit og roligt i vores daglige liv. Endnu vigtigere kan det gøre genopretningen vanskeligere.
I 1967 foreslog forskerne Liebert og Morris, at angst har to hoveddimensioner:
- Bekymre, der dækker drøvtyggende eller gentagne tanker, der generelt er fokuseret på potentiel fiasko eller en anden form for negativt resultat
- Emotionalitet, der henviser til den overdrevne fysiologiske ophidselse, såsom svedtendens, hjertesport osv., der ledsager angsttilstande.
Andre forskere har studeret denne todimensionale angstmodel og er generelt enige med Liebert og Morris's fund, så det er sikkert at sige, at bekymring er en hovedkomponent i angst.
Bekymring og frygt
Bekymring kan være normal og endda gavnlig under visse omstændigheder. Hvis du er bekymret for at tage en kommende eksamen, kan du føle en følelse af angst. Forhåbentlig vil denne type bekymringer motivere dig til at studere hårdere. På den anden side har kronisk bekymring en tendens til at gøre det modsatte, hvilket forhindrer dig i at gøre, hvad du skal gøre.
Bekymring bliver et problem, når det er kronisk, indtager og fører til ængstelig undgåelse og hæmning.
Med andre ord bliver bekymring frygt. Det distraherer dig fra vigtige forhold, og det kan hæmme handling eller problemløsning. Lad os sige, at du ved hjælp af ovenstående eksempel er bekymret for, at du ikke klarer dig godt ved en kommende eksamen.
I stedet for at eksamen motiverer dig til at studere hårdere, forbruger din bekymring dig dog, du kan ikke koncentrere dig om den aktuelle opgave, og du er ikke i stand til at forberede dig ordentligt til testen. Din frygt for fiasko bliver nu en selvopfyldende profeti.
Er dine bekymrende tanker et problem?
Du kan have et problem med bekymring, hvis du:
- Vær konsekvent bekymret for fremtidige fiaskoer, farer eller andre typer negative resultater
- Ruminer eller gentag i dit sind den samme bekymring eller bekymring
- Prøv at holde op med at bekymre dig ved ængstelig undgåelse af visse situationer
- Bliv lammet af bekymring og er ude af stand til at fokusere på eller implementere konstruktive løsninger på dine problemer.
Sådan reduceres bekymrende
Der er nogle strategier, som du kan bruge til at mindske bekymrende. Disse inkluderer:
- Find ud af, hvad du er bekymret for. Nogle gange kan du føle en generel følelse af angst, der ikke ser ud til at have en særlig årsag. Arbejd med at identificere, hvad det er, der udløser din bekymring, så du har noget at fokusere på.
- Afsæt "bekymringstid" til at tænke over et problem. Dette kan hjælpe med at begrænse den tid, du tænker på et problem, så du er ikke bekymret for det hele dagen.
- Tænk kun på problemet i løbet af denne udpegede "bekymringstid". Hvis du finder dig selv i at stresse over det i andre dele af dagen, skal du kigge efter måder at omdirigere din opmærksomhed eller distrahere dig selv på.
- Brug din bekymringstid til at tænke på løsninger. I stedet for bare at drøfte noget over et problem, skal du være aktiv og tænke på ting, du kan gøre, der vil gøre situationen bedre.
- Fokuser på, hvad du kan kontrollere. Selvom du ikke helt kan løse problemet, skal du tænke på ting, du kan gøre for at forbedre situationen. Dette kan hjælpe dig med at føle en større følelse af kontrol.
- Se dit medieforbrug. Hvis du ser nyhedsdækning af en begivenhed, øger du din bekymring, skal du skære ned på mængden af nyheder eller sociale medier, du ser hver dag.
Du kan også finde ud af, at afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning, meditering eller øve opmærksomhed også kan være nyttige til at håndtere bekymringer.
De 7 bedste online angststøttegrupper