Når du løser et problem, er det ofte nøglen til at nå frem til den bedste løsning at vælge den rigtige tilgang. I psykologi er en af disse problemløsningsmetoder kendt som en algoritme. En algoritme er et defineret sæt trinvise procedurer, der giver det korrekte svar på et bestemt problem.
Ved at følge instruktionerne korrekt er du garanteret at komme til det rigtige svar. Mens den ofte betragtes som et matematisk udtryk, kan den samme type proces følges for at sikre, at man finder det rigtige svar, når man løser et problem eller træffer en beslutning.
En algoritme udtrykkes ofte i form af en graf, hvor en firkant repræsenterer hvert trin. Pilene forgrenes derefter fra hvert trin for at pege på mulige retninger, som du kan tage for at løse problemet. I nogle tilfælde skal du følge et bestemt sæt trin for at løse problemet. I andre tilfælde kan du muligvis følge forskellige stier, der alle fører til den samme løsning.
Hvorfor skal du bruge en algoritme?
Ulempen ved at bruge en algoritme til at løse et problem eller tage en beslutning er, at det giver det bedst mulige svar hver gang. Dette er nyttigt i situationer, hvor nøjagtighed er kritisk, eller hvor lignende problemer ofte skal løses. I mange tilfælde kan computerprogrammer designet til at fremskynde denne proces. Data skal derefter placeres i systemet, så algoritmen kan udføres for at komme med den rigtige løsning.
Sådanne trinvise tilgange kan være nyttige i situationer, hvor hver beslutning skal træffes efter den samme proces, og hvor nøjagtigheden er kritisk. Da processen følger en foreskrevet procedure, kan du være sikker på, at du når det rigtige svar hver gang.
Ulempen ved at bruge en algoritme til at løse problemet er, at denne proces har tendens til at være meget tidskrævende. Så hvis du står over for en situation, hvor en beslutning skal træffes meget hurtigt, er du måske bedre i stand til at bruge en anden problemløsningsstrategi.
For eksempel kan en læge, der tager en beslutning om, hvordan en patient skal behandles, bruge en algoritmemetode, men alligevel vil dette være meget tidskrævende, og behandlingen skal implementeres hurtigt. I dette tilfælde vil lægen i stedet stole på deres ekspertise og tidligere erfaringer for meget hurtigt at vælge, hvad de mener er den rigtige behandlingsmetode.
Algoritmer vs. heuristik
I psykologi står algoritmer ofte i kontrast til heuristik. En heuristik er en mental genvej, der giver folk mulighed for hurtigt at dømme og løse problemer. Disse mentale genveje informeres typisk af vores tidligere erfaringer og giver os mulighed for at handle hurtigt. Heuristikker er dog virkelig mere en tommelfingerregel; de garanterer ikke altid en korrekt løsning.
Så hvordan bestemmer du, hvornår du skal bruge en heuristik, og hvornår du skal bruge en algoritme? Ved problemløsning afhænger det af behovet for enten nøjagtighed eller hastighed at beslutte, hvilken metode der skal bruges. Hvis der kræves fuldstændig nøjagtighed, er det bedst at bruge en algoritme. Ved at bruge en algoritme øges nøjagtigheden, og potentielle fejl minimeres. På den anden side, hvis tid er et problem, så kan det være bedst at bruge en heuristik. Der kan forekomme fejl, men denne tilgang giver mulighed for hurtige beslutninger, når tiden er afgørende.
Heuristikker bruges mere almindeligt i hverdagssituationer, såsom at finde ud af den bedste rute for at komme fra punkt A til punkt B. Mens du kunne bruge en algoritme til at kortlægge alle mulige ruter og bestemme, hvilken der ville være den hurtigste, ville det være en meget tidskrævende proces. I stedet ville din bedste mulighed være at bruge en rute, som du kender har fungeret godt tidligere.
Hvis du arbejder i en situation, hvor du absolut har brug for det rigtige eller bedst mulige svar, er dit bedste valg at bruge en algoritme. Når du løser problemer til dit matematiske hjemmearbejde, vil du ikke risikere din karakter på et gæt. Ved at følge en algoritme kan du sikre, at du når det rigtige svar på hvert problem.