Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er et generelt udtryk, der bruges til at beskrive processen med behandling af psykiske lidelser og psykisk lidelse ved brug af verbale og psykologiske teknikker. I løbet af denne proces hjælper en uddannet psykoterapeut klienten med at tackle specifikke eller generelle problemer såsom en bestemt psykisk sygdom eller en kilde til livsstress.
Afhængig af den tilgang, som terapeuten bruger, kan en bred vifte af teknikker og strategier anvendes. Næsten alle typer psykoterapi involverer at udvikle et terapeutisk forhold, kommunikere og skabe en dialog og arbejde for at overvinde problematiske tanker eller adfærd.
Psykoterapi ses i stigende grad som et særskilt erhverv i sig selv, men mange forskellige typer fagfolk tilbyder det, herunder kliniske psykologer, psykiatere, rådgivere, ægteskabs- og familieterapeuter, socialarbejdere, psykiatriske rådgivere og psykiatriske sygeplejersker.
Typer af psykoterapi
Psykoterapi kan have forskellige formater afhængigt af terapeutens stil og patientens behov. Et par formater, som du måske støder på, inkluderer:
- Individuel terapi, hvilket indebærer at arbejde en-mod-en med en psykoterapeut.
- Parterapi, som involverer en terapeut, der arbejder med et par for at hjælpe med at forbedre, hvordan de to fungerer i deres forhold.
- Familieterapi, som fokuserer på at forbedre dynamikken i familier og kan omfatte flere personer inden for en familieenhed.
- Gruppeterapi, som involverer en lille gruppe individer, der deler et fælles mål. (Denne tilgang giver medlemmer af gruppen mulighed for at tilbyde og modtage støtte fra andre samt øve sig på ny adfærd i en støttende og modtagelig gruppe.)
Teknikker
Når mange mennesker hører ordet "psykoterapi", forestiller de sig straks en patient ligge på en sofa og tale, mens en terapeut sidder i en nærliggende stol og noterer tanker på en gul notesblok. Virkeligheden er, at der findes en række forskellige teknikker og praksis, der anvendes i psykoterapi.
Den nøjagtige metode, der anvendes i hver situation, kan variere baseret på en række faktorer, herunder terapeutens uddannelse og baggrund, klientens præferencer og den nøjagtige karakter af klientens nuværende problem. Her er en kort oversigt over hovedtyperne af terapi.
Adfærdsterapi
Da behaviorisme blev en mere fremtrædende tankegang i den tidlige del af det tyvende århundrede, begyndte teknikker som forskellige typer konditionering at spille en vigtig rolle i psykoterapi.
Mens behaviorisme måske ikke er så dominerende som den engang var, er mange af dens metoder stadig meget populære i dag. Adfærdsterapi bruger ofte klassisk konditionering, operant konditionering og social læring for at hjælpe klienter med at ændre problematisk adfærd.
Kognitiv adfærdsterapi
Metoden kendt som kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en psykoterapeutisk behandling, der hjælper patienter med at forstå de tanker og følelser, der påvirker adfærd. CBT bruges til at behandle en række tilstande, herunder fobier, afhængighed, depression og angst.
CBT involverer kognitive og adfærdsmæssige teknikker til at ændre negative tanker og dårlig tilpasningsadfærd. Fremgangsmåden hjælper folk med at ændre underliggende tanker, der bidrager til nød og ændre problematisk adfærd, der skyldes disse tanker.
Kognitiv terapi
Den kognitive revolution i 1960'erne havde også stor indflydelse på udøvelsen af psykoterapi, da psykologer i stigende grad begyndte at fokusere på, hvordan menneskelige tankeprocesser påvirker adfærd og funktion.
For eksempel, hvis du har tendens til at se de negative aspekter ved enhver situation, vil du sandsynligvis have et mere pessimistisk syn og en dyster generel stemning.
Målet med kognitiv terapi er at identificere de kognitive forvrængninger, der fører til denne type tænkning, og erstatte sådanne tanker med mere realistiske og positive. Ved at gøre det er folk i stand til at forbedre deres humør og generelle velbefindende.
Kognitiv terapi er centreret om ideen om, at vores tanker har en stærk indflydelse på vores mentale velbefindende.
Humanistisk terapi
Begyndende i 1950'erne begyndte tankeskolen kendt som humanistisk psykologi at have indflydelse på psykoterapi. Den humanistiske psykolog Carl Rogers udviklede en tilgang kendt som klientcentreret terapi, som fokuserede på terapeuten, der viste ubetinget positiv hensyn til klienten.
I dag er aspekter af denne tilgang fortsat udbredt. Den humanistiske tilgang til psykoterapi fokuserer på at hjælpe mennesker med at maksimere deres potentiale og understreger vigtigheden af selvudforskning, fri vilje og selvrealisering.
Psykoanalytisk terapi
Mens psykoterapi blev praktiseret i forskellige former så langt tilbage som de gamle grækeres tid, fik den sin formelle start, da Sigmund Freud begyndte at bruge samtaleterapi til at arbejde med patienter. Teknikker, der ofte blev brugt af Freud, omfattede analysen af overførsel, drømmetydning og fri tilknytning.
Denne psykoanalytiske tilgang indebærer at fordybe sig i en patients tanker og tidligere oplevelser for at opsøge ubevidste tanker, følelser og minder, der kan påvirke adfærd.
Hvad psykoterapi kan hjælpe med
Psykoterapi findes i mange former, men alle er designet til at hjælpe folk med at overvinde udfordringer, udvikle håndteringsstrategier og føre lykkeligere og sundere liv.
Hvis du oplever symptomer på en psykologisk eller psykiatrisk lidelse, kan du drage fordel af en evaluering foretaget af en uddannet og erfaren psykoterapeut, der er kvalificeret til at vurdere, diagnosticere og behandle psykiske lidelser.
Psykoterapi bruges til at behandle en bred vifte af psykiske lidelser, herunder:
- Afhængighed
- Angstlidelser
- Maniodepressiv
- Depression
- Spiseforstyrrelser
- Tvangslidelse
- Fobier
- Post traumatisk stress syndrom
- Forstyrrelse af stofbrug
Derudover har psykoterapi vist sig at hjælpe folk med at klare følgende:
- Kroniske smerter eller alvorlige sygdomme
- Skilsmisse eller sammenbrud
- Sorg eller tab
- Søvnløshed
- Lavt selvværd
- Forholdsproblemer
- Stresshåndtering
Fordele
Psykoterapi er ofte mere overkommelig end andre typer terapi og en levedygtig mulighed for dem, der ikke har brug for psykotrop medicin.
Du kan høste de mulige fordele ved psykoterapi, selvom du bare føler, at der er noget "off" i dit liv, der kan forbedres ved at konsultere en mental sundhedsperson.
Bemærkelsesværdige fordele ved psykoterapi inkluderer:
- Forbedrede kommunikationsevner
- Sundere tankemønstre og større bevidsthed om negative tanker
- Større indsigt i dit liv
- Evne til at træffe sundere valg
- Bedre håndteringsstrategier for at håndtere nød
- Stærkere familiebånd
Effektivitet
En af de største kritikpunkter mod psykoterapi sætter spørgsmålstegn ved dens effektivitet. I en tidlig og ofte citeret undersøgelse fandt en psykolog ved navn Hans Eysenck, at to tredjedele af deltagerne enten forbedrede sig eller kom sig selv inden for to år, uanset om de havde modtaget psykoterapi.
I mange efterfølgende undersøgelser fandt forskerne imidlertid, at psykoterapi kan forbedre klienters trivsel.
I sin bog "The Great Psychotherapy Debate" rapporterede statistikeren og psykologen Bruce Wampold, at faktorer som terapeutens personlighed såvel som deres tro på effektiviteten af behandlingen spillede en rolle i resultatet af psykoterapi.
Overraskende foreslog Wampold, at typen af terapi og det teoretiske grundlag for behandlingen ikke påvirker resultatet. Uenigheden har motiveret forskere til fortsat at undersøge og studere effektiviteten af psykoterapi.
Nyere forskning har vist, at psykoterapi er en effektiv form for behandling af angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser, sorg og traumeterapi.
Ting at overveje
Der er en række problemer eller bekymringer for både terapeuter og klienter.
Når psykoterapeuter leverer tjenester til klienter, skal de overveje spørgsmål som informeret samtykke, patienthemmeligholdelse og pligt til at advare. Informeret samtykke indebærer at underrette en klient om alle de potentielle risici og fordele forbundet med behandlingen. Dette inkluderer at forklare den nøjagtige karakter af behandlingen, eventuelle risici, omkostninger og de tilgængelige alternativer. Advarselspligt giver rådgivere og terapeuter ret til at krænke fortrolighed, hvis en klient udgør en risiko for en anden person.
Fordi klienter ofte diskuterer spørgsmål, der er meget personlige og følsomme, har psykoterapeuter også en juridisk forpligtelse til at beskytte en patients ret til fortrolighed. Imidlertid er et tilfælde, hvor psykoterapeuter har ret til at krænke patientens fortrolighed, hvis klienter udgør en overhængende trussel mod enten sig selv eller andre.
Sådan ved du, om du har brug for psykoterapi
Du kan måske indse, at psykoterapi kan hjælpe med livets problemer, men det kan stadig være svært at søge hjælp eller til og med at erkende, hvornår det er tid til at tale med en professionel.
Nogle vigtige tegn på, at det kan være tid til at se en psykoterapeut, inkluderer:
- Problemet forårsager betydelig nød eller forstyrrelse i dit liv. Hvis du føler, at problemet, du står over for, afbryder en række vigtige områder i dit liv, herunder skole, arbejde og forhold, kan det være tid til at prøve psykoterapi.
- Du stoler på usunde eller farlige håndteringsmekanismer. Hvis du finder dig selv i at håndtere dit problem ved at ryge, drikke, spise for meget eller fjerne dine frustrationer over for andre, kan søge hjælp hjælpe dig med at finde sundere og mere gavnlige håndteringsstrategier.
- Venner og familie er bekymrede over dit velbefindende. Hvis det har nået et punkt, hvor andre mennesker er bekymrede for din følelsesmæssige sundhed, kan det være tid til at se, om psykoterapi kan forbedre din psykologiske tilstand.
- Intet, du har prøvet indtil videre, har hjulpet. Du har læst selvhjælpsbøger, udforsket nogle teknikker, du læser om online eller endda prøvet bare at ignorere problemet, men alligevel ser tingene ud til at forblive de samme eller endda blive værre.
En almindelig misforståelse om terapi blandt patienter er, at du straks begynder at føle dig bedre, men virkeligheden er, at det er en individuel proces, der tager tid afhængigt af den type psykoterapi, du har brug for, samt sværhedsgraden af dine symptomer.
Sådan kommer du i gang
Psykoterapi kan være et effektivt behandlingsvalg for en række psykologiske problemer. Du behøver ikke at vente, indtil dit liv bliver så overvældende, at du ikke kan klare at bede om hjælp. Jo hurtigere du når ud, jo hurtigere kan du få den hjælp, du har brug for til at leve et sundere og lykkeligere liv.
Hvis du føler, at du eller nogen, du elsker, kan få gavn af denne form for terapi, skal du overveje følgende trin:
- Kontakt din primære læge. Din læge kan begynde med at udelukke fysiske sygdomme, der kan forårsage eller bidrage til dine symptomer. Hvis der ikke findes nogen specifik fysisk årsag, kan din læge henvise dig til en mental sundhedsperson, der er kvalificeret til at diagnosticere og behandle psykisk sygdom.
- Kig efter en kvalificeret person. Mennesker, der leverer psykoterapi, kan have en række forskellige titler eller grader. Titler som "psykolog" eller "psykiater" er beskyttet og indeholder specifikke uddannelses- og licenskrav. Nogle af de personer, der er kvalificerede til at tilbyde psykoterapi, inkluderer psykiatere, psykologer, rådgivere, autoriserede socialarbejdere og avancerede psykiatriske sygeplejersker.
- Vælg den rigtige terapeut. Når du vælger en terapeut, skal du overveje, om du har det godt med at videregive personlige oplysninger til terapeuten. Du bør også vurdere terapeutens kvalifikationer, herunder hvilken type grad de har og års erfaring. Henvisninger fra venner og familiemedlemmer kan undertiden være en god vej til at oprette forbindelse til en terapeut, der kan hjælpe dig.
- Overvej om du har brug for medicin. Derudover spiller dine symptomer ofte en rolle i den behandling og terapeut, du vælger. For eksempel, hvis den bedste behandling for dig kræver receptpligtig medicin og psykoterapi, kan det være en fordel at se en psykiater. Hvis du mest har gavn af en eller anden form for samtaleterapi uden tilsætning af receptpligtig medicin, kan du blive henvist til en klinisk psykolog eller rådgiver.
- Vær forberedt på at udfylde papirarbejde. Når psykoterapeuter leverer tjenester til klienter, skal de overveje spørgsmål som informeret samtykke, patienthemmeligholdelse og pligt til at advare.
- Vær ikke bange for at "shoppe" rundt. Psykoterapi er både en kunst og en videnskab. Hvis dine sessioner ikke føles nyttige, eller du bare ikke synes at "klikke" med din nuværende terapeut, er det OK at prøve behandling med en anden. Bliv ved med at kigge, indtil du finder en professionel, som du har det godt med.
Når du vurderer en potentiel psykoterapeut, skal du overveje følgende spørgsmål:
- Virker terapeuten professionel og kvalificeret?
- Har du det godt med at dele dine følelser og oplevelser?
- Kan du lide terapeutens samtalestil?
- Er du tilfreds med omfanget af din interaktion med terapeuten?
- Ser de ud til at forstå, hvad du føler?