Vigtigste takeaways
- At være bange, nervøs og ked er normalt i tider med usikkerhed. Når du lærer mere om COVID-19, og hvordan du beskytter dig selv, er det vigtigt, at du er proaktiv med hensyn til at tage dig af din mentale sundhed.
- Den måde, folk reagerer på nyhederne, kan påvirkes af, hvordan de præsenteres. Mens du vil holde dig informeret fra troværdige nyhedskilder, skal du muligvis sætte grænser for dit daglige medieforbrug.
- Hvis du finder ud af, at din typiske egenomsorgsrutine og håndteringsstrategier ikke er effektive, skal du kontakte en mental sundhedspersonale for at få hjælp.
Det er skræmmende at høre, at en sygdom som coronavirus (COVID-19) spredes over hele kloden. Følelser af frygt, angst, tristhed og usikkerhed er normale under en pandemi. Heldigvis kan det at være proaktiv omkring din mentale sundhed hjælpe med at holde både dit sind og din krop stærkere.
Måder at tage sig af dig selv inkluderer:
- Læser nyhederne fra pålidelige kilder (og tager pauser fra nyhederne)
- At genkende de ting, du kan kontrol, som at have god hygiejne
- Kun at træffe foranstaltninger, hvis det anbefales af CDC
- Øve selvpleje
- Søger professionel hjælp fra en autoriseret mental sundhedsperson, hvis det er nødvendigt
Bliv opdateret: En detaljeret tidslinje for Coronavirus 2019 (COVID-19) Tilfælde Ifølge CDC, WHO
Måder at håndtere stress på
Den måde, du håndterer stress på, kan gå langt i retning af at sikre, at du tager nyttige skridt til at styre din mentale sundhed. Her er måder at hjælpe dig med at lindre angst omkring coronavirus.
Læs nyheder fra pålidelige kilder.
Undgå medier, der bygger hype eller dvæler ved ting, der ikke kan kontrolleres. I stedet skal du henvende dig til kilder, der giver pålidelig information om, hvordan du beskytter dig selv, såsom Centers for Disease Control and Prevention (CDC).
Udvikle en handlingsplan.
Der er altid nogle trin, du kan tage for at mindske risikoen. Det kan være så simpelt som at vaske hænderne godt og begrænse rejsen. Men at genkende disse kan minde dig om at fokusere på ting, du har kontrol over. Bare sørg for, at de trin, du tager, er handlinger, der anbefales af velrenommerede kilder.
Sæt grænser for dit medieforbrug.
Indstilling på mediehistorier, der taler om, hvor hurtigt en sygdom spreder sig, eller hvor mange mennesker der bliver syge, vil øge din angst. Begræns dit medieforbrug til en bestemt tidsramme eller et bestemt antal artikler.
Selvom det er nyttigt at holde sig informeret, er det også vigtigt, at du ikke tillader dig at blive bombarderet med angstfremkaldende nyheder hele dagen.
Undgå flokmentaliteten.
Vær opmærksom på, at mange mennesker gør noget, der ikke hjælper. Spring ikke på en vogn bare fordi andre mennesker bærer masker eller udfører specifikke rengøringsritualer (medmindre disse ting anbefales af CDC). Ellers kan dine handlinger vise sig at være uhjælpsomme eller måske endda ødelæggende.
Øv god selvpleje.
At spise en afbalanceret kost, få masser af søvn og deltage i fritidsaktiviteter er altid nøglen til at hjælpe dig med at forblive så fysisk og psykisk sund som muligt i stressede tider. God egenpleje holder også dit immunforsvar robust.
Søg professionel hjælp.
Hvis din mentale sundhed påvirkes af stresset fra coronavirus, kan du søge professionel hjælp. En autoriseret mental sundhedsperson kan hjælpe dig med at håndtere din frygt og samtidig give dig mulighed for at træffe de bedste beslutninger for dig og din familie.
De 9 bedste online terapiprogrammer Vi har prøvet, testet og skrevet upartiske anmeldelser af de bedste online terapiprogrammer, herunder Talkspace, Betterhelp og Regain.Få råd fra Verywell Mind Podcast
Denne episode af The Verywell Mind Podcast er vært for chefredaktør og terapeut Amy Morin, LCSW, og deler hvordan man håndterer angst relateret til pandemi.
Bekymringer om mental sundhed
Ud over bekymringer om mental sundhed, der kan opstå som følge af angst omkring en pandemi, er det vigtigt at overvåge eksisterende mentale sundhedsmæssige forhold for at sikre, at de ikke forværres.
Depression og angst
Forskere har fundet ud af, at nogle individer kan opleve psykiske problemer for første gang under en pandemi. Justeringsproblemer, depression og angst kan opstå.
En undersøgelse fra Ebola-virusudbruddet i Sierra Leone viste, at et stigende antal mennesker rapporterede om mental sundhed og psykosociale problemer. En undersøgelse fra H1N1-influenza-udbruddet i 2009 viste en stigning i en række forskellige følelsesmæssige symptomer, herunder somatoforme lidelser (symptomer såsom som smerte og træthed, der ikke kan forklares fuldt ud af en fysisk årsag).
Derudover kan nogle eksisterende mentale sundhedsforhold blive værre. Forskning tyder på, at personer, der er særligt sårbare over for stress og angst, kan have den højeste risiko.
Alvorlig angst kan også medføre en stigning i stofbrug. Personer, der har været i bedring, kan blive mere tilbøjelige til at komme tilbage, når deres stressniveauer stiger.
Forskere fra Carleton University i Ottawa, Canada, fandt ud af, at mennesker, der var mindst i stand til at tolerere usikkerhed, oplevede mest angst under H1N1-pandemien. Disse personer var også mindre tilbøjelige til at tro, at de kunne gøre noget for at beskytte sig selv.
Vogtere kan også have en særlig høj risiko for følelsesmæssige symptomer under en pandemi. De kan opleve:
- Øget depression og angst
- Øget bekymret for at beskytte deres kære
- Skyld over at forårsage / ikke forhindre en elskedes sygdom, hvis de bliver syge
Til gengæld vedtager børn ofte de mestringsstrategier, de observerer hos deres forældre. Forældre, der bliver ængstelige under en pandemi, kan ende med at se deres børn udvikle angst lige sammen med dem.
Høj angst og følelse af hjælpeløshed kan tilskynde nogle personer til at vedtage uprøvede midler eller forebyggelsesmetoder. Nogle af disse metoder kan være skadelige både for enkeltpersoner og for samfundet som helhed. Så det er vigtigt at sikre, at de handlinger, du foretager, rent faktisk er nyttige.
Drøvtygning eller isolation
Personlige reaktioner på øget frygt kan variere. Men mange individer oplever øget drøvtygning om muligheden for at blive syg. De kan også i høj grad ændre deres adfærd, når det ikke er berettiget at gøre det (f.eks. Isolere sig eller forberede sig på katastrofale resultater).
Personer med visse sårbarheder kan opleve en stigning i psykose eller paranoia. Dette kan involvere en tendens til at indarbejde udbrudsrelaterede fakta i eller som begrundelse for deres vildfarne tænkning.
Hvordan reagerer jeg?
Du kan være vidne til mennesker omkring dig i panik. På den anden side kan du opleve dem, der overhovedet ikke synes bekymrede, når en pandemi er stigende, forsikret om, at det ikke vil påvirke dem. Du kan mærke, at du føler alle slags følelser - eller måske er du forvirret og ved ikke, hvordan du skal føle.
Reagerer på det ukendte
Folk har en tendens til at overreagere på ukendte trusler så let som de underreagerer på velkendte trusler. For eksempel, selvom bilulykker er almindelige, føles det sandsynligvis ikke skræmmende at køre eller køre i en bil, da du sandsynligvis gør det regelmæssigt.
På samme måde er du måske ikke så bange for influenza. Når alt kommer til alt har du overlevet indtil nu ved enten at slå influenza eller undgå det. Alligevel sygner influenza så meget som 20% af befolkningen i et givet år, og tusinder af mennesker dør af det.
Men vaccinationsraten for influenza i USA er normalt mindre end 50% - de fleste er bare ikke bange for det. Det omvendte er også sandt; hvad vi ved mindre om, er mere tilbøjelige til at gøre os nervøse.
Du er mere tilbøjelige til at udvikle alvorlig angst omkring det, du er mindre fortrolig med. Dette er en af grundene til, at tidligere pandemier, som ebolavirus og Zika-virus, skabte en stigning i angst for de fleste individer.
At blive bombarderet med nyheder, der konstant taler om dødsfald og rapporter, der understreger, hvor mange der er syge, kan få folk til at overvurdere de risici, de står over for ved at få sygdommen.
Imidlertid kan pålidelige kilder til medier også have positive virkninger under en pandemi.
Mediers indflydelse
En grund til dette kan stamme fra den måde hjernen reagerer på nye trusler. En undersøgelse fra 2013 offentliggjort i PLOS One fandt ud af, at amygdaladelen af hjernen (en del af hjernen, der er involveret i behandling af følelsesmæssige reaktioner) oplever øget aktivitet, når de står over for ukendte trusler. Dette fører til øget angst. Amygdala reagerer forskelligt, når den står over for en velkendt trussel.
Medierne kan give anledning til angst ved løbende at rapportere om "spredning" af en sygdom som coronavirus. Imidlertid kan medierne, når de anvendes korrekt, også være en allieret i formidlingen af nyttige oplysninger.
Positiv versus negativ brug af medier
I løbet af H1N1-influenza-pandemien i 2009 rapporterede australske og svenske medier begge nøjagtigt om risikoen for at få sygdommen.
Svenske medier var dog mere effektive, fordi de rapporterede om, hvordan seerne kunne beskytte sig selv og reducere risikoen for at blive syg. De indrømmede åbent usikkerhed omkring epidemien, men opfordrede folk til at blive vaccineret som en måde at hjælpe med at beskytte andre medlemmer af samfundet.
Australske medier valgte derimod i vid udstrækning at fokusere størstedelen af deres opmærksomhed på at rapportere fejl i offentlige instanser under udbruddet. Dette kan have haft negativ indflydelse på sandsynligheden for, at australiere følte, at det haster med at skynde sig ud og få vaccinationer.
Før pandemien havde Sverige og Australien lignende vaccinationsrater. Efter udbruddet var vaccinationsraten 60% i Sverige og 18% i Australien.
Som et resultat opdagede forskere, at nyhedsrapporter kan mindske panik hos offentligheden ved at anbefale konkrete, detaljerede handlinger, som folk kan tage. Denne tilgang kan forhindre enkeltpersoner i at overreagere eller træffe drastiske foranstaltninger, når en ny trussel opstår.
Oplysningerne i denne artikel er aktuelle fra den anførte dato, hvilket betyder, at nyere oplysninger muligvis er tilgængelige, når du læser dette. For de seneste opdateringer om COVID-19, besøg vores coronavirus-nyhedsside.
Hvad det betyder for dig
At lære om COVID-19-udbruddet og prøve at finde ud af, hvordan du beskytter dig selv uden at blive overvældet af angst, kan være svært. At være proaktiv med hensyn til dit psykologiske velbefindende hjælper dig med at styre din fysiske og mentale sundhed i disse tider med usikkerhed.
hjælpsomme links
Håndtering af ensomhed under COVID-19-pandemien
Sådan overgår du til onlineterapi
Sådan taler du med dine børn om Coronavirus (fra Verywell Family)
Hvad skal man gøre i en pandemi (fra meget godt helbred)
Sådan vaskes dine hænder (fra Verywell Health)
Hvad er Coronavirus-svindel? (Fra Lifewire)